SMVdanmark holder Christiansborgmøde om bureaukrati
Ved SMVdanmarks årlige Christiansborgmøde samles politikere og repræsentanter fra medlemsvirksomheder til debat om, hvordan der kan sikres bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.
Årets tema er bureaukrati, da mængden af bureaukrati for de små og mellemstore virksomheder er historisk højt.
En analyse blandt SMVdanmarks medlemmer viser, at bureaukratiet koster dem over 14 milliarder årligt, og at de bruger mere end 49 millioner timer på bureaukrati om året.
På Christiansborgmødet diskuteres konkrete løsninger, med et ønske om at få sat tempo på den politiske kamp mod bureaukratiet.
Følgende politikere deltager:
- Troels Lund Poulsen, forsvarsminister og vicestatsminister, Venstre
- Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne
- Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne
- Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
- Mona Juul, formand, Konservative
- Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale
- Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti
- Hans Andersen, finansordfører, Venstre
SMVdanmark
Fællessalen på Christiansborg
Christiansborg
1218 København K
Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »