Kronik

Kommunaldirektør: Det lokalpolitiske arbejde kræver uddannelse

En uddannelse for nyvalgte politikere kan understøtte vores folkevalgte i at navigere i et politisk system med både internationale, nationale og lokale problemstillinger, skriver Christine Brochdorf, kommunaldirektør i Egedal Kommune.

Som lokalpolitiker forventes du at kunne klare mosten gennem et opslidende kommunalvalg uden forudgående kompetence, skriver Christine Brochdorf. Arkivfoto.
Som lokalpolitiker forventes du at kunne klare mosten gennem et opslidende kommunalvalg uden forudgående kompetence, skriver Christine Brochdorf. Arkivfoto.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christine Brochdorf
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dagens Danmark skal du uddannes til alt. Du kan komme på kursus, når du skal være forælder for første gang. Fødselsforberedelse er obligatoriske. Skal du sælge pølser i den lokale håndboldklub, skal du have et hygiejnekursus. Skal du håndtere rengøringsmidler i dit job eller sejle en større motorbåd, kræver det også et særligt bevis. 

Vi har med fremdriftsreformer - og fokus på at vores unge skal være dygtigere end kineserne - skabt os en hverdag, hvor vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt med alle de kompetencer, vi skal erhverve os for at overleve en helt almindelig dagligdag. 

Men i et job i Danmark sættes der nærmest en ære i, at der ikke findes en uddannelse eller et kursus, du skal bestå, før du er klar. 

Skal du være lokalpolitiker, kræver det ingen forudgående kompetence. Som lokalpolitiker forventes du at være plug and play: Du skal bare være dig, du skal bare afspejle befolkningen og du skal bare være repræsentativ og kunne klare mosten gennem et opslidende kommunalvalg. 

Umenneskelige forventninger
Jeg kender argumenterne for, hvorfor det er en selvstændig værdi og pointe, at der ikke stilles særlige krav til vores politiske repræsentanter. Jeg er enig i, at alle i kongeriget skal have adgang til at stille op til et politisk repræsentativt hverv.

Jeg er også enig i, at embedsmændene skal præsentere sagerne, så de for menigmand er til at forstå og træffe beslutninger ud fra. Jeg er også enig i, at vores politikere skal kunne samtale med og åbne debatten for borgerne, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke komplicerer den politiske gerning unødigt og skaber afstand mellem politikere og borgerne. 

Men verden har ændret sig. Den politiske opgave er så ganske anderledes i dag, end da disse uskrevne kodekser blev formuleret. Vi hjælper vores politikere dårligt ved at holde fast i, at folkeligheden og demokratiet skal ligge i, ikke at have værktøjerne til, hvordan presserende opgaver kan løses, og hvordan demokratiets spilleregler kan anvendes. 

Da disse kodekser blev formuleret, var det i en demokratisk kontekst, hvor kommunerne var markant mindre, hvor de tværkommunale samarbejder var begrænsede, og hvor borgerinddragelse var et fænomen, der fandt sted hver fjerde år til selve valghandlingen.

Det var en tid, hvor antallet af love, regler og revisioner var begrænset til et overskueligt niveau. Sådan er det som bekendt ikke længere. 

Svære beslutninger om alt fra tvangsfjernelse af børn til strategisk jordopkøb kan fylde en og samme dagsorden

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør i Egedal Kommune

I en gennemsnitskommune skal 21 politikere forholde sig til de klassiske dilemmaer mellem kernevelfærden og det omfattende økonomiske budget. Tusindevis af lovgivninger, retningslinjer og revisioner er normalen gennem den fireårige valgperiode. Svære beslutninger om alt fra tvangsfjernelse af børn til strategisk jordopkøb kan fylde en og samme dagsorden. 

En gennemsnitskommune har 46 tværkommunale samarbejder, hvor politikerne er repræsenterede i eksterne selskaber med egne forretningsordner og logikker.

Dertil kommer, at man som politiker alle dage året rundt skal forholde sig til borgere, der kontakter dig i supermarkedet, på de sociale medier, til børnefødselsdagen eller på løbeturen. Og så er der lige udfasningen af Putins gasforsyninger, klimakrisen og biodiversitetskrisen på den politiske spiseseddel i disse år. 

Det er tæt på umenneskelige forventninger, vi har til vores lokale demokratisk valgte. De skal uden forudgående kompetencer forventes at mene noget om hvert af de ovenstående emner samt hundredevis af lokale problemstillinger. Dette vel og mærke samtidig med, at de passer et fuldtidsjob og er nærværende i deres familie. 

At varetage et så unikt og vigtigt hverv er ikke barnemad. Du kan ikke bare dukke op til udvalgsmøder eller byrådsmøder og afgive din stemme og så få gennemført din ønskede politik.

Det politiske arbejde kræver en hård indsats. De demokratiske spilleregler og benspænd, er mange. At opnå politiske resultater kræver, at du er godt inde i både lokale og nationale dagsordner. Det kræver, at du kender dit mandat i din politiske gruppe samt gode og fortrolige relationer til dine politiske med- og modspillere. 

Man vinder intet spil uden at kende spillereglerne
Som lokalpolitiker skal du være velbevandret i den kommunale styrelseslov, der er lokaldemokratiets svar på grundloven. Det er her, du finder dine rettigheder og muligheder som både flertal og mindretal. Og det er herfra, du skal lære, hvordan du kan opnå de politiske resultater, som du gik ind i politik for at få gennemført. 

Når du opnår sæde i byrådet, sker det efter en benhård valgkamp, der får de fleste realityseriers strabadser til at blegne. På valgnatten skal du kende udregningsmetoderne i d'Hondts metode. Og du skal mestre en forhandlingstaktik, der sikrer dig, at du kan blive en del af en flertalsgruppe og får dine mærkesager sat på menuen.

Først herefter kan arbejdet med at forhandle dine mærkesager og indsatser på plads gennem lange forhandlinger, budgetforlig, fagudvalgsdrøftelser og strategiseminarer begynde.

Ovenstående er bare et udpluk af, hvad vi kræver af vores lokale folkevalgte, der ikke nødvendigvis har andre kvalifikationer end at have et helt almindeligt arbejde, familieliv og lyst til at påvirke udviklingen i sit lokalsamfund. 

Mine kollegaer og jeg forøger på bedste vis at tage imod vores ny politikere. Det er kommunaldirektørernes opgave at sikre, at vores nye byråd lærer om de demokratiske spilleregler og de udfordringer, der knytter sig til budgetlægning, regnskaber, organisatorisk ledelse samt styrelseslovens snørklede formuleringer. 

Mindre partistyring og flere lokallister 
De lokalpolitiske repræsentanter stiller ikke længere op til byrådene med en samlet forståelse for den opgave, som de vælges til at varetage. For bare få kommunalvalg siden var der i de partipolitiske lokalforeninger sirlige procedurer for, hvem og hvornår man som medlem kunne stille op til det vigtige hverv som byrådskandidat.

Omsætningen af politikere var ikke så høj, derfor krævede det en del år på "bænken", hvor man som aktivt medlem deltog i politiske drøftelser i partiforeningen, var tilhørere til adskillige byrådsmøder, tog de mindre feterede tjanser som kasserer eller på anden vis udstod sin tid, inden der kunne blive plads på listen. Sådan er det ikke længere. 

Alle lokalpolitikerne har givet udtryk for, at det er svært og uoverskueligt at tage sit nyvundne politiske mandat på sig

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør i Egedal Kommune

Det er i dag ikke et ukendt fænomen, at enkeltsagskrigere med flair for retorik og sociale medier kan stryge direkte ind på stemmesedlen hos både store og små partier. I nogle partier og særligt lokallister er det absolut flertallet. 

Det kalder på nye løsninger, viden og uddannelse af vores demokratiske styre. Det tilbud, der i dag gives til nyvalgte består af et todages kursus for nyvalgte med et materiale, der er skruet sammen på generelle forhold inden for kommunestyret.

Efterspørgslen efter viden om konkret politikdannelse hos politikerne er for mig at se et eksempel på, at vores demokratiske valgte har behov for et rum, hvor viden og læring om opgaven sættes i system.

Der er behov for en drøftelse af, hvorvidt den største kvalifikation fortsat er at være en helt almindelig borger? Det vil jeg plædere for, at det fortsat er i selve valghandlingen. Men det bør følges op af en mere intensiv og målrettet uddannelse for nyvalgte politikere, så vi understøtter vores folkevalgte i at navigere i det politiske system. 

I demokratiets tjeneste
Forud for sidste kommunalvalg lavede jeg og en række kollegaer podcasten ”I demokratiets tjeneste”. En podcast, der netop satte fokus på, hvad det er for en opgave, man træder ind i som nyvalgt politiker. Podcasten var et forsøg på at forventningsafstemme med lokalpolitikerne om, hvilken vanskelig opgave, de træder ind i. 

Alle lokalpolitikerne har givet udtryk for, at det er svært og uoverskueligt at tage sit nyvundne politiske mandat på sig. 

De mange erfarne politikere, som blev interviewet til podcasten, havde alle været igennem stort set samme frustrationer og blindgyder. Nogle overvandt dem og havde fortsat mod på politikerrollen. Andre gav op og magtede ikke de mange timers fravær fra arbejdet og familien for at opnå begrænsede resultater.

Størst indtryk gjorde det, at næsten to ud af tre af de politikere, vi interviewede, på et tidspunkt i deres politiske karriere havde været sygemeldte med stress. 

Mit ønske for en bestyrelsesuddannelse er at sikre, at der også i fremtiden er kompetente, dygtige og ambitiøse borgere, der har lyst til at tage en tjans i demokratiets tjeneste. At vi kan fastholde en bred repræsentation af folkevalgte, der afspejler de forskellige befolkningsgrupper.

Men det kræver, at vi giver dem lige muligheder for at indfri deres demokratiske mandat. Derfor er en bestyrelsesuddannelse et nødvendigt greb. Lad os tage debatten her i god tid inden næste valg, og se om vi kan skabe en solid ramme omkring vores demokratiske fundament i det danske kommunestyre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Brochdorf

Bestyrelsesleder og rådgiver i bæredygtigt velfærdsdesign, fhv. kommunaldirektør i Egedal og Furesø
cand.scient.adm.

0:000:00