Stor forskel og højt merforbrug: Dyk ned i kommunernes brug af penge til bedre normeringer

En forsvindende lille del af den pose penge, kommunerne fik til at indfase minimumsnormeringer i 2021, er ikke blevet brugt. Året før blev 4,7 millioner kroner af de samlede puljemidler ellers sendt tilbage til statskassen, hvilket blev mødt med kritik på Christiansborg. I år er det tal knap 260.000 kroner. Få overblikket over kommunernes udgifter til øgede normeringer her, hvor tre socialdemokratiske kommuner stikker ud.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

260.000 kroner.

Det stod der i alt på kontoen over kommunernes uforbrugte midler til flere pædagoger i dagtilbud i 2021. 

Bag om tallene

Børne- og Undervisningsministeriet har bedt kommunerne indsende regnskaber over brugen af pengene i puljen til indfasning af minimumsnormeringerne. 

Her er det frivilligt, om kommunerne vil angive en eventuel egen finansiering, hvis de udover puljemidlerne har prioriteret penge til mere personale i dagtilbuddene. 

Ifølge Kommunernes Landsforening kan det variere, hvilke udgifter på dagtilbudsområdet, de forskellige kommuner opgør som 'egen finansiering'.

Der kan i nogle kommuner være prioriteret midler til mere personale, uden at det fremgår i regnskabet indsendt til Børne- og Undervisningsministeriet.


Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening

Det viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet over kommunernes brug af de puljemidler, Christiansborg satte af og øremærkede til indfasning af minimumsnormeringer i dagtilbud. Opgørelsen mangler dog data fra fem kommuner.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00