April 2024
Tirsdag 2. april
Debat: Ny ældrelov – kan det lade sig gøre?
FOA Nordsjælland og Dansk Sygeplejeråd i Region Hovedstaden afholder offentligt debatmøde. Blandt deltagerne er folketingsmedlemmerne Henrik Møller og Fie Hækkerup og sektorchef i Næsted Kommune Torben Hollmann.
Onsdag 3. april
Spørgetid med ministrene
Ministrene besvarer spørgsmål i folketingssalen.
Pressemøde: Ekspertudvalget på socialområdet præsenterer anbefalinger
Ekspertudvalget på Socialområdet holder pressemøde onsdag 3. april, hvor udvalget vil præsentere sine endelige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
Torsdag 4. april
Ældre Sagen fejrer Bjarne Hastrups 40-årsjubilæum
Den mangeårige leder af Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, kan vejre sine første 40 år i organisationen, som markerer det med en reception med let anretning, og hvor alle er velkomne.
Fredag 5. april
Sundhedsdatastyrelsen præsenterer dataværktøjet 'Sundhedsdata på tværs'
KL og Sundhedsdatastyrelsen afholder webinar om sundhedsdata på tværs, som er et dataudstillingsværktøj, der samler nationale sundhedsdata om kontakter til hospitaler, almen praksis og udvalgte kommunale indsatser.
Onsdag 10. april
Spørgetid med ministre
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
- 1. behandling af 1 lovforslag fra transport ministeren (Øresundsmotorvejen).
- 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om billigere kollektiv transport for alle unge under 26 år. (Af Sofie Lippert (SF) m.fl.) (B 115) TRU
- 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om at flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne. (Af Mette Thiesen (DF) m.fl.) (B 107) SOU
Torsdag 11. april
Regionernes Politiske Topmøde 2024
Danske Regioner afholder politisk topmøde 11. april 2024. Mette Frederiksen leverer hilsen fra regeringen.
Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024
Kulturpolitikere og fagfolk inviteres til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024, som foregår 11. og 12. april i Sønderborg.
KL topmøde: Klima & miljø
Kommunernes Landsforenings Klima & Miljø Topmøde er KL’s store årlige politiske konference på klima-, teknik- og miljøområdet.
Når Innovation Lykkes – på tværs 2024
Danish Life Science Cluster og byLink afholder i samarbejde med SOSU Nord, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Region Nordjylland, Public Intelligence, DigiRehab den årlige konference Når Innovation Lykkes – på tværs 2024 den 11. april, som tager fat i dilemmaet om, hvordan man skaber en robust sundhedssektor.
Lørdag 13. april
Landsmøde 2024: Liberal Alliance
Liberal Alliance afholder landsmøde 13. april 2024 ved Tivoli Hotel & Kongrescenter.
Mandag 15. april
Uddannelsesuge i Kommunernes Udviklingscenter
Kommunernes Udviklingscenter Komponent afholder i uge 16 Uddannelsesugen 2024 med en række webinarer målrettet offentligt ansatte.
Borgmesterkonference: Kommunernes fremtid
Borgmesterkonferencen tager denne gang fat i nogle af de grundlæggende overvejelser omkring de betydelige forandringer kommunestyret står overfor de kommende år.
Der skal både drøftes kommunestyrets værdi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der gør at kommunerne står stærkt i levering af velfærd i fremtiden. Og så skal vi løfte blikket og kigge ud i verden. 2024 er et begivenhedsrigt år med flere betydningsfulde begivenheder – såsom det amerikanske præsidentvalg og valget til Europa Parlamentet, der har indflydelse på Europa og ikke mindst Danmark.
Vigtige begivenheder der finder sted på baggrund af geopolitisk opbrud, klimakrise, digital transformation og omsiggribende industripolitik og protektionisme. Noget som trækker tråde helt ud lokalt i kommunerne.
Alt det danner rammen for drøftelser omkring politisk ledelse i en tid med fokus på styring set i lyset af bl.a. frisættelse, afbureaukratisering, ny ældrelov m.m. og hvordan man som borgmester balancerer tillid, ansvar og kontrol i forholdet til både forvaltning og borgere.
Kursus i FH: Offentligt ansattes ytringsfrihed
FH afholder kursus med fokus på offentlige ansattes ytringfrihed mandag 15. april i København.
Tirsdag 16. april
KL-konference: Udsatte børn og unge - nye spor i politik og praksis
KL’s årligt tilbagevendende konference om udsatte børn og unge samler fagfolk fra hele landet på tværs af kommuner og øvrige organisationer.
Udbudskonference: Offentlige indkøb i et europæisk perspektiv
Dansk Erhverv og Foreningen for Offentlige Indkøbere afholder deres årlige udbudskonference.
Åben høring om at få brugerne tilbage i den kollektive transport
Høringen sætter i tre sessioner fokus på, hvordan vi får brugerne tilbage i den kollektive transport.
Ekstraordinært årsmøde: Nye Borgerlige
Nye Borgerliges fremtid står på spil, når partiet afholder ekstraordinært årsmøde om, hvorvidt det skal nedlægge sig selv.
Søndag 21. april
Ekstraordinært landsråd: Konservative vælger ny formand
Nyvalgt politisk leder Mona Juul forventes at blive valgt som ny konservativ formand 21. april.
Tirsdag 23. april
Lancering: Ny national pårørendeundersøgelse - hvem er de pårørende i Danmark?
Danske Patienter afholder webinar, hvor de første resultater fra den nationale undersøgelse 'Hvem er de pårørende i Danmark?' bliver præsenteret og efterfølgende debatteret.