I Danske Havne er vi svært begejstrede for at være en del af Det Blå Danmark.

Og det er vi, selv om vi godt nok er ”lillebror” sammenlignet med rederierne og den maritime industri, der begge omsætter for langt mere end havnene.

Selv om vi er den mindste spiller i Det Blå Danmark, bidrager vi nu også ganske fornuftigt til Danmarks økonomi.

Havnebranchen står for 55.000 danske jobs og en produktionsværdi på 211 milliarder kroner, hvad der svarer til over fem procent af den samlede produktionsværdi i Danmark.

Sagt i al beskedenhed, så mener jeg, at vi I Det Blå Danmark kan ranke ryggen i forhold til vores samfundsbidrag.

Politiske signaler giver anledning til advarselsflag

Ikke desto mindre må jeg for en sjælden gangs skyld rejse et advarselsflag. For de politiske signaler er lidt blandede.

Sådanne vindmølleprojekter kræver plads på havnen og dybde og bredde i sejlrenderne. Det har Nakskov havn søgt om. I 2019. Før nogen af os kendte til covid-19. Og havnen venter fortsat på den sidste godkendelse.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

SVM-regeringen lagde flot fra land ved i regeringsgrundlaget at adressere havnenes vigtighed, og der blev nedsat et Havnepartnerskab og søsat et arbejde med et vigtigt Havneatlas.

Vi er i fuld sving med begge dele, som vil udgøre et solidt fundament for havnenes fremtid.

Men så kommer regeringens udvalg, Frigast-udvalget, i februar i år med et gevaldigt bølgeskvulpforslag om at gøre op med sømandsbeskatningen i DIS-ordningen.

Den blev som bekendt lavet i 1980’erne for at stoppe udflagning, for at holde danske arbejdspladser på danske skibe og sikre ensartede konkurrencevilkår for søfarten.

Og for mig er der ingen tvivl om, at hele Det Blå Danmark, ja faktisk hele Danmark, har brug for det lokomotiv, som rederibranchen udgør.

Sagsbehandlingstid koster på klima og kroner

Samtidig må jeg konstatere, at det mildt sagt trækker ud med tilladelser til oprensning af havnenes sejlrender.

Miljøstyrelsen erkender selv i Altinget Maritim så sent som i januar, at sagsbehandlingstiden er mere end fordoblet på kun to år. Den samme periode, hvor politikerne har et ekstra øje på netop Det Blå Danmark.

Forsinkelserne rammer for eksempel Nakskov Havn benhårdt.

Lolland-Fasters Folketidende kunne i februar berette, at Vestas regnede med at ”ansætte 250-300 nye medarbejdere inden sommeren 2025”, ifølge virksomheden selv.

De kommer oven i de 460 Vestas-ansatte, der i forvejen har bidraget til, at Nakskov er kommet ud af dødvandet.

Vestas’ eksplosive vækst i en del af Danmark, der ikke er forvænt med den slags, skyldes, at fabrikken nu arbejder på havvindmølle-typen V236-15.0 MW, der har vinger på 115,5 meter.