Debat

Danske Havne: Hvis vi skal i mål med alle vores klimaambitioner, behøver vi mere plads på havnene

De danske erhvervshavne kommer snart til at mange plads. Det kalder på hurtig politisk handling, for mens vi nøler, snupper udlandet opgaverne fra danske arbejdspladser, skriver Tine Kirk. 

De danske havne kommer snart til at mangle plads. Det kalder på løsninger nu, for det tager tid at udvikle havnes infrastruktur, skriver Tine Kirk.
De danske havne kommer snart til at mangle plads. Det kalder på løsninger nu, for det tager tid at udvikle havnes infrastruktur, skriver Tine Kirk.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tine Kirk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et enkelt flydelement til fremtidens off-shore vindmøller kan fylde det meste af Rådhuspladsen i København.

Elementerne til havvindmøllerne er allerede så store, at de ikke længere kan fragtes på vejene, men bliver produceret tæt på de havne, som de udskibes fra. De er så store og tunge, at havnenes kajer og baglandsanlæg bliver forstærkede, og havnenes plads bliver udfordret, fordi sokler, tårne, vinger og naceller bliver stadigt større. For slet ikke at tale om førnævnte flydeelement.

Det stiller betydelige krav til havnenes plads og kapacitet. Som også både Green Power Denmark og Dansk Metal har gjort opmærksom på her på Altinget Maritim, så er pladsmangel på havnene i horisonten. Det kalder på løsninger nu, for det tager tid at udvikle havne-infrastruktur.

I Havnepartnerskabet, hvor jeg selv har plads, arbejder vi blandt andet med plads på havnene. Der ér ikke mange ledige arealer, og vi arbejder i Danske Havne på at sikre, at der bliver tilstrækkelig plads både til den voksende og pladskrævende off-shore vindindustri og til de traditionelle havne-opgaver.

Pladsmangel på havnene

Jeg kan naturligvis ikke forud diskontere, hvad vi ender med at fremlægge fra Havnepartnerskabet i foråret 2024, men det er for mig at se en bunden opgave at skaffe plads på havnene, sådan som også Danske Metal og Green Power Denmark har gjort opmærksom på.

Der er allerede nu få ledige havnearealer, og vi er i en branche, hvor udvikling kræver nye arealer. Vi skal eksempelvis udbygge havvind i stor skala med stadig større havvindmølleelementer.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Når havne skal udvides, er det ofte en langvarig proces, for nu at sige det mildt. Som statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde opmærksom på i sin åbningstale til Folketinget i oktober, så er havneudvidelser en omstændelig affære.

Hun fortalte, at regeringsledelsen kort forinden havde besøgt Odense Havn og der på nærmeste hold havde oplevet udfordringerne med pladsmangel og langsommelig sagsbehandling. Hun sagde blandt andet:

"Selve den fysiske udvidelse af havnen tager cirka to år. At udarbejde de nødvendige undersøgelse, ansøge, få projektet godkendt og ikke mindst risikoen for, at der klages undervejs, og at projektet derfor bliver sat på pause. Alt det kan tage op til otte år, fortæller havnen. Helt så tålmodige er man altså ikke i resten af verden. Og hvis ikke Danmark og Europa speeder op. Så svigter vi ikke kun vores ansvar for at accelerere den grønne omstilling".

Det har hun helt ret i. Den amerikanske Inflation Reduction Act fra 2022 har allerede med milliarder af dollars sat seriøst gang i amerikansk udvikling af havvind, og Kina har også sat både langt lys og turbo på. Hvis ikke vi i Danmark, og Europa, sætter tempoet i vejret, bliver vi i den grad overhalet fra både øst og vest.

Læs også

Det medfører ikke alene, at Danmark mister den grønne førertrøje, som vi har haft i mindst de seneste 30 år, men værre endnu til tab af arbejdspladser, vækst og know-how. Der er et betragteligt antal arbejdspladser i hele off-shore vindbranchen.

For få år siden viste en analyse fra QBIS, at der for hver gigawatt strøm fra en havvindmøllepark er 14.600 direkte og indirekte afledte arbejdspladser. Danmark producerer cirka 2,3 GW strøm fra havvind, og de politiske aftaler fra 2022 om udbygningen øger dette til anslået 14 GW, hvad der svarer til op mod 200.000 arbejdspladser.

Det går for langsomt

Det danske folketing har ad flere omgange med store brede flertal vedtaget love om klimamål og -ambitioner.

Henset til, at vi sidste år indgik både Nordsøaftalen i Esbjerg i maj og ditto Marienborgaftalen om Østersøen i august, som henholdsvis skal tidoble og syvdoble elproduktion fra havvind, går det for langsomt.

Når alle disse faktorer er sammenfaldende med endog meget lang sagsbehandlingstider, er rammerne ganske enkelt ét stort benspænd for Danmarks grønne omstilling. 

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Det gjorde Danfoss' chef Kim Fausing også opmærksom på i dagbladet Børsen 5. december, og det er jeg enig med ham i.

Tiden, myndighederne bruger på sagsbehandlingen, er også en udfordring. Vi har i Danske Havne overfor Transportministeriet allerede i november i fjor foreslået en fasttrack ordning med et højere sagsbehandlingstempo.

Dansk Industri kvitterede for Marienborgaftalens ambitioner og vurderede allerede 22. august sidste år, at det var meget nødvendigt at halvere sagsbehandlingstiden.

"Hvis vi skal skabe et af de største vindeventyr i Europa, skal der store investeringer og tempo til. I dag tager det omkring ni år at få en havvindmølle i jorden. Det, er vi helt overbeviste om, kan gøres på den halve tid. Det kræver, at man fjerner regulære benspænd og skærer i den bureaukratiske proces", sagde administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen. Jeg kan kun tilslutte mig. 

Benspænd for omstillingen

En række forhold har ført til, at erhvervshavne kommer til at mangle plads. Der er allerede nu få ledige havnearealer, og vi er i en branche, hvor udvikling kræver nye arealer. Vi skal eksempelvis udbygge havvind i stor skala med stadig større havvindmølleelementer.

Læs også

Vi kommer til at importere stadig flere råstoffer, og det må også forventes, at vi skal bruge mere areal til genanvendelse at en række forskellige materialer. Dertil kommer, at havnearealer flere steder ønskes konverteret til boligområder. 

Når alle disse faktorer er sammenfaldende med endog meget lang sagsbehandlingstider, som også statsministeren finder hæmmende, er rammerne ganske enkelt ét stort benspænd for Danmarks grønne omstilling. 

Sagt lige ud: Vi kommer ikke i mål med alle vores klimaambitioner, hvis ikke de her forhold ændres hurtigt. Og mens vi nøler, snupper udlandet opgaverne fra danske arbejdspladser. Som statsministeren udtrykte det, så er man ikke helt så tålmodige i andre dele af verden. 

I Danske Havne giver vi gerne folketing og regering flere bidrag til, hvordan vi kan sætte tempoet op, så vores grønne omstilling får kraftig medvind. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Kirk

Direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
cand.merc. i logistik og innovation (CBS 1995)

0:000:00