Det kan forekomme at være en lille ting i det store billede, men for erhvervshavnene er det en kæmpestor ting i det store billede: hurtigere sagsbehandling og myndighedsgodkendelser.

Uddybninger af sejlrender og bassiner er en tilbagevendende handling, der er nødvendig for at kunne drive havn.

Det er dyrt og kan give lidt bøvl, men det er helt, helt nødvendigt.

Havnene skal sikre de nødvendige dybder. Strøm, vind og vejrforhold flytter blot ivrigt rundt på sandbund og andre bundmaterialer, og det sker i alle havne med større eller mindre intensitet.

Otte år med papirgange

De fleste kan godt regne ud, at vesterhavshavne får blæst en del sand ind i havnen, og at sejlrenderne er udfordrede. 

Uanset navnet skal det gerne ende med en model, der sikrer væsentligt hurtigere sagsbehandling. Det sikrer havnenes drift.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Men det gælder også, bare af andre årsager, for eksempel østvendte fjordhavne, hvor man måske kunne forvente lidt mere ro på bund og indsejling, men sådan er det ikke.

Statsminister Mette Frederiksen lod sig inspirere af de tre partiledere i regeringstoppens besøg på Odense Havn i september, da hun i sin åbningstale til Folketinget 3. oktober dvælede lidt ved det pudsige i, at det tager havnen op til ti år at få godkendt og gennemført den nødvendige havneudvidelse.

De to år er praktisk arbejde. De otte år papirgange og godkendelser.

Dét kan gøres hurtigere.

Hurtigere sagsbehandling er væsentligt for handel og klima

Jeg håber virkelig, at det lykkes for regeringen at gennemføre en fast track, en rød løber eller hvad vi nu skal kalde det.

Men uanset navnet skal det gerne ende med en model, der sikrer væsentligt hurtigere sagsbehandling. Det sikrer havnenes drift.

Og da mere end 75 procent af dansk udenrigshandel går over kaj ind eller ud af landet, er hurtig sagsbehandling væsentligt for os alle. Men mindst lige så vigtigt er det, at havnene er knudepunkter for Danmarks grønne omstilling.

Havne er helt centrale spillere i dansk klimapolitik og ikke mindst de to beslutninger, der blev taget i 2022 i henholdsvis Esbjerg Havn og på Marienborg, hvor man besluttede at øge havvindkapaciteten i Nordsøen og Østersøen betragteligt og, ikke mindst, i lyntempo.