Men det kræver både politisk handlekraft og markante investeringer at sikre det rigtige tempo i den grønne omstilling, og vi er også nødt til at tale om elefanten i rummet: nemlig kommunernes bekymring for at miste turisterne, hvis vi stiller krav til krydstogtrederierne.

Skal vi det, og tør vi det? Svaret bør være ja.

Danske havnes manglende krav til strøm

I takt med den stigende krydstogtturisme er behovet for at få flere skibe koblet på grøn landstrøm i byerne vokset markant.

De meget store skibe tegner sig for en stor mængde luftforurening, når de ligger til kaj og ofte i mange timer kører i tomgang, og der er bred enighed om, at miljørigtige tilkoblingsmuligheder er vejen frem.

Men når havnene konkurrerer med hinanden om at tiltrække krydstogtturisme, så kan det måske betragtes som en fordel ikke at stille krav til rederierne om, at de skal benytte landstrøm.

Flere undersøgelser har vist, at de rejsende er villige til at betale mere for en billet, hvis dette går til øget bæredygtighed.

Jenny N. Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Samtidig koster strømmen mere, end hvis motorerne kører, og derfor skal krav om brug af landstrøm være et generelt krav i alle havne, så det ikke bare kan fravælges. Det gør man blandt andet i Norge.

Der er samtidig strammere regler på vej fra EU, som har besluttet, at de godt 200 store havne i det transeuropæiske transportnet TEN-T skal udbyde landstrøm ved udgangen af 2025.

Men der er ingen grund til at begrænse kravet til disse havne og heller ingen grund til at vente. Teknologien findes, og politisk bør man turde stille krav om, at den benyttes, og samtidig sikre økonomi til de nødvendige investeringer i havnene.

Videre bør det også gøres økonomisk attraktivt at lade hel- eller delvist elektriske fartøjer op ved anlæggene, for hvis et skib ønsker at sejle på strømmen, lægges der afgifter på, mens brugen af strøm ved kaj er afgiftsfritaget.

De fleste havne er offentligt ejede, og hvis skibsejere og rederier skal satse på landstrøm, så er det både afgørende, at den er tilgængelig i alle havne, og at det samtidig er et krav at benytte den. Ellers er incitamenterne simpelthen for små.

Faktum er, at vores nabolande tilbyder langt mere landstrøm til skibene, end vi gør, selv om mange af anlæggene produceres i Danmark, og det skal vi have lavet om på.

Turisterne betaler gerne for bæredygtighed

Dernæst er der selve skibet. Dets fremdrivning, valg af brændstof, energieffektivitet og generelle klima- og miljøaftryk.

Her er det vigtigt at slå fast, at der findes talrige muligheder for at driftsoptimere et skib – indtil den dag, hvor vi sejler helt eller delvist på nye grønne brændstoffer.

Som med al anden grøn omstilling er såvel politiske krav som forbrugerkrav med til at bestemme tempoet.

Jenny N. Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Mærsk har netop navngivet verdens første metanoldrevne containerskib. Men rejsen mod, at alle skibe sejler på bæredygtige brændstoffer, er lang, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi går systematisk til værks for at driftsoptimere den nuværende verdensflåde, herunder krydstogtskibene.

Flere undersøgelser har vist, at de rejsende er villige til at betale mere for en billet, hvis dette går til øget bæredygtighed, og en højere billetpris kan omsættes i teknologi. For jo bedre og mere energieffektivt, skibet sejler, jo lavere brændstofbrug og dermed klimaaftryk.

Der, hvor gæsterne opholder sig, kan man for eksempel lade alt lys styre af sensorer, bruge solenergi til dele af opvarmningen og bruge lavenergi-løsninger, automatisering og digitalisering mest muligt.

På broen gør eksempelvis optimal ruteplanlægning i relation til vind- og strømforhold samt øvrig trafik en forskel for brændstofforbruget.

God kvalitet holder længe

Det samme gør alt fra kvaliteten af bundmaling og smøreprodukter til de tusindvis af komponenter, som i både motorerne, pumpesystemerne, klimaanlægget og andre mange tekniske dele både under og over dæk skal være velfungerende, vedligeholdte og under løbende overvågning.

Et stort skib har komponenter fra et sted mellem 1.500 og 2.000 underleverandører, så der er nok at tage fat på.

Og som med alt andet, får man, hvad man betaler for. God kvalitet holder længe og sikrer en god drift.

Netop det er den maritime industri i Danmark kendt for, og vi leverer også mange produkter til krydstogtskibe. At der også blandt krydstogtrederier er en stor bevidsthed om bæredygtighed, er vi ikke i tvivl om, men som med al anden grøn omstilling er såvel politiske krav som forbrugerkrav med til at bestemme tempoet.

Et tempo, som efter vores mening med fordel kunne gå væsentligt hurtigere både her i Danmark og globalt.