Kommentar af 
Michael Svane

Kampvogne og vindmøller kræver stærkere styring af danske havne

Den grønne omstilling og militær mobilitet kræver robuste rammer for danske havne. Uanset det politiske fokus på havnene bør politikerne bekende sig til en så markedsvendt tilgang som muligt, skriver Michael Svane.

Svensk og finsk medlemskab af NATO bidrager også til, at havnene får en stærkere rolle. Se blot i de to store danske NATO-havne i Esbjerg og Aarhus, skriver Michael Svane.
Svensk og finsk medlemskab af NATO bidrager også til, at havnene får en stærkere rolle. Se blot i de to store danske NATO-havne i Esbjerg og Aarhus, skriver Michael Svane.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Michael Svane
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens regeringens grønne partnerskab for havnene er ved at lægge sidste hånd på en række anbefalinger, kom den ikke overraskende nyhed om, at Frederikshavn Havn må opgive at fortsætte som en kommunal selvstyrehavn.

Dermed følger Frederikshavn efter Hanstholm Havn, hvor jeg som daværende bestyrelsesformand efter otte måneder måtte konstatere, at havnen var løbet tør for tid og penge.

Og som i Hanstholm er konsekvensen, at nøglerne til havnen overdrages til kommunen.

Når man som bestyrelsesformand sammen med bestyrelsen træffer en sådan beslutning, så er det fordi, der ikke er nogen vej uden om. Kan man ikke betale sine regninger, så slutter det.

Det er min klare overbevisning, at begge havne har store potentialer og dermed også kan blive gode forretninger i fremtiden.

Det er vigtigt, at de to konkrete sager ikke bliver brugt til at måle sundhedstilstanden i de danske havne generelt.

Referencen til havnepartnerskabet har jeg taget med, fordi det er et centralt element i kommissoriet, at man skal styrke rammerne for kommercielle investeringer i havnene i Danmark.

Det kræver øget finansiering i havnene. Det meste vil være lånefinansieret, men et øget kapitalgrundlag kan også komme gennem nye, eksterne ejere.

Der er behov for en styrket havnekapacitet i Danmark og frem for alt en øget finansiering af havnene fremadrettet.

Michael Svane
Formand, Rådet for Sikker Trafik

Timingen med sagerne i Hanstholm og Frederikshavn kan siges at være uheldig, men somme tider trænger virkeligheden sig på.

Selv om udviklingen i såvel Hanstholm Havn som i Frederikshavn Havn bærer vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når business-casen ikke holder eller ikke er tilstrækkelig robust, så er der grund til at slå fast, at sundhedstilstanden i de danske havne generelt er god.

Det er netop højsæson for årsregnskaber i de danske havne. Langt de fleste havne kan melde om rekordomsætning, stigende overskud og ikke mindst behov for yderligere investeringer. Havnene flest har det godt.

De danske havne ser imidlertid ind i en fremtid, hvor havnene kommer til at spille en stærkere rolle. Det gælder navnlig i forhold til den grønne omstilling samt placering af grønne industrier.

Regeringens seneste udbud af havvindmølleparker vil også styrke havnenes centrale rolle. Hertil kommer, at Danmark står over for en kritisk situation, når det handler om råstoffer.

Populært sagt er Sjælland tømt for råstoffer til byggeri og anlæg, og Fyn og Jylland kan ikke dække behovet fremadrettet.

Vi er derfor afhængige af import fra udlandet. Her spiller havnene en væsentlig rolle. Oveni skal lægges det almindelige gods, som havnene håndterer.

Læs også

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa og ikke mindst krigen i Ukraine styrker også havnenes strategiske rolle og betydning.

Svensk og finsk medlemskab af NATO bidrager også til, at havnene får en stærkere rolle. Se blot i de to store danske NATO-havne i Esbjerg og Aarhus.

Militær logistik og mobilitet kommer højt op på dagsordenen i Europa og også i Danmark.

Havnenes opgaver og ikke mindst den grønne omstilling og militær mobilitet kræver robuste rammer for blandt andet danske havne.

Jeg er ikke i tvivl om, at der heraf følger en stærkere statslig styring af havnene i Danmark. Det gælder ikke alle havne, men vi står ved en skillevej i danske havnepolitik, hvor vi skal turde lave en prioritering af de enkelte havne.

Det har tidligere stødt mod stor modstand i den kommunale verden, men jeg ser ingen vej udenom. Mon ikke statslig medfinansiering kan være en fødselshjælper i den henseende!

Vi er nødt til at steppe mere op på de politiske rammer for de danske havne. Regeringen har heldigvis sat gang i det nævnte havnepartnerskab.

Der er udarbejdet et havneatlas, som nu bliver fulgt op af et, der specifikt har fokus på energisiden. Regeringen har også bebudet en havnestrategi.

Nødvendige indsatser set med mine øjne.

Uanset det politiske fokus på havnene, så er det vigtigt, at man bekender sig til en så markedsvendt tilgang som muligt.

Der er behov for en styrket havnekapacitet i Danmark og frem for alt en øget finansiering af havnene fremadrettet.

Det er mine øjne helt naturligt, at ledelsen af havnene i lighed med andre virksomheder styrkes, og det skal de kommunale ejerstrategier kunne rumme.

Michael Svane
Formand, Rådet for Sikker Trafik

Her er markedet en af de bedste aktører, der kan sikre, at investeringer hviler på et solidt og grundigt arbejde.

Det er svaret på ønsker om flere kommercielle investeringer i havnene, men det er også svaret på at undgå at ende i samme situation som i Hanstholm og Frederikshavn.

Statslige investeringer, men også eksterne investeringer skal hvile på forretningsmæssige overvejelser, der sikrer, at der er bund i investeringerne.

Gennem de seneste årtier er der sket en helt naturlig udvikling i form af en øget professionalisering af havnenes organisation, direktion og bestyrelse.

Denne udvikling er et resultat af, at havnene er vokset økonomisk og i mange tilfælde har en drift og en omsætning, der matcher private virksomheder.

Behovet for et øget kommercielt fokus har ledt til nødvendigheden af en stærkere ledelse såvel på direktionsgangen som i bestyrelsen. Den udvikling vil efter min vurdering fortsætte med fuld kraft.

Denne oprustning på kompetencer stiller stærkere krav til samspillet mellem ejer og havnens ledelse.

Læs også

Når man som ejer vælger at sammensætte en bestyrelse med eksterne bestyrelsesmedlemmer, skaber man også en bestyrelse, der har selvstændige holdninger til, hvordan havnen skal udvikles. Den situation skal ejerstrategien også aktivt forholde sig til.

I sidste ende er det ejeren, der bestemmer, hvad der skal gælde. Og det er der intet unaturligt i. Her adskiller de kommunalt ejede havne sig ikke fra andre virksomheder på tværs af brancher og sektorer.

Hvis ejeren vil noget andet end bestyrelsen, så er der kun den udvej, at bestyrelsen trækker sig.

Det er mine øjne helt naturligt, at ledelsen af havnene i lighed med andre virksomheder styrkes, og det skal de kommunale ejerstrategier kunne rumme.

Vi har med kritisk infrastruktur at gøre og havnene skal behandles derefter.

Michael Svane
Formand, Rådet for Sikker Trafik

Danmarks havne har det godt, og økonomien er solid i langt de fleste havne.

Til gengæld står havnene over for en langt stærkere rolle, og det kræver et øget kapitalberedskab, og her vil kommercielle investorer skærpe kravene til havnenes virke.

Det kræver robuste forretningsplaner og langsigtede strategier, men også øgede kompetencer og forretningsmæssig forståelse på direktionsgangen som i bestyrelseslokalet.

Vi står med en bunden opgave at styrke kapaciteten i de danske erhvervshavne. Det kræver også tålmodighed, og derfor bør man også overveje at se på lånevilkår og lånerammer for investeringer i havnene.

Vi har med kritisk infrastruktur at gøre, og havnene skal behandles derefter – kommunalt som landspolitisk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Rådgiver, bestyrelsesmedlem og formand
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00