Det er glædeligt, at Danmark som den stærke søfartsnation, vi er, kan sætte aftryk på den kinesiske maritime industri, da vores virksomheder kommer med et reelt fokus på nye teknologier og grøn omstilling af den maritime branche – nok også et større fokus, end der findes hos de kinesiske konkurrenter i øjeblikket.

Men det er også en balancegang for industrien.

For det er ikke uden udfordringer at operere i Kina. Spørg bare vindindustrien, der har oplevet at blive pålagt produktion i Kina for at få lov til at opstille vindmøller i landet, og som derefter er kommet i konkurrence med kinesiske vindmølleproducenter, der i mistænkelig grad producerer møller, der ligner de danske, men som er billigere og ikke nødvendigvis produceret med samme miljømæssige standarder som de danske. 

Nogle gange kan vi sælge eksport for dyrt.

Gitte Lillelund Bech
Fhv. forsvarsminister

Derfor er der for mig at se også grund til at være en smule påpasselig, når det drejer sig om innovative løsninger i den maritime industri med produktion i Kina. Kan det ske for vind, kan det sikkert også ske for andre industrier.

Der er også sikkerhedsmæssige overvejelser at gøre sig. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig væsentligt siden Ruslands invasion af Ukraine, og det ændrede trusselsbillede har øget behovet for, at Danmark er i stand til at forsvare sig selv og er uafhængige af andre nationer, når det kommer til militært materiel.

Derfor er det nødvendigt med en robust, national forsyningssikkerhed på det maritime område, ikke mindst hvad angår bygning og vedligeholdelse af danske patruljeskibe.

Hvor vi i tidligere forsvarsforlig fik bygget patruljeskibenes skibsskrog i for eksempel Estland og Litauen, er der i dag et andet fokus på at sikre, at vi kan det hele selv inden for landets grænser.

Folketingets beslutning om at investere 40 milliarder kroner i den danske flåde, blandt andet i nye, multifunktionelle patruljeskibe, har udløst en aftale med konsortiet Danske Patruljeskibe, der består af Terma, OMT og PensionDanmark.

Konsortiet er allerede gået i gang med at sondere hos den danske maritime industri for at få designet af skibene igangsat hurtigst muligt, og konsortiet lægger ikke skjul på, at der også er eksportperspektiver i den nye skibstype.

Det lyder jo umiddelbart godt, og jeg er sikker på, at det nok skal kaste noget af sig på sigt.

De eksisterende danske fregatters design er for eksempel blevet basis for 16 andre fregatter, der skal anvendes af blandt andet Storbritannien, Polen og Indonesien.

Men det er og bliver en balancegang, når vi taler eksport af maritim industri, både når det angår det civile og det militære. Erhvervsminister Morten Bødskov, der også er tidligere forsvarsminister, er heldigvis også opmærksom på problemstillingen. 

Det er ikke uden udfordringer at operere i Kina. Spørg bare vindindustrien, der har oplevet at blive pålagt produktion i Kina for at få lov til at opstille vindmøller i landet.

Gitte Lillelund Bech
Fhv. forsvarsminister

Som ministeren selv udtalte i forbindelse med åbningen af Marintec China: ”Samtidig betyder situationen i en verden med globale spændinger, at vi skal indrette os på en måde, hvor vi beskytter danske og europæiske interesser. Den balancegang står vores virksomheder midt i, og som erhvervsminister er jeg til stede for at støtte dem.”

Jeg håber derfor, at vores danske maritime industri med ministerens opbakning og fokus kan håndtere balancegangen på den rette måde hele tiden.

Så Danmark både kan bidrage til den grønne omstilling af skibsfarten internationalt set, bidrage til dansk eksport, og også samtidig kan have blikket strengt rettet mod det sikkerhedspolitiske, så vi kan passe på os selv og vores teknologier.

Nogle gange kan vi sælge eksport for dyrt.