Om  
Carsten Orth Gaarn-Larsen

Energi- og miljøklynge får ny direktør

Carsten Gaarn-Larsen tiltræder fra årsskiftet som ny direktør for energi- og miljøklyngen CLEAN, der arbejder med grøn vækst og innovation. 

Sara Ridder

Carsten Gaarn-Larsen tiltræder som direktør for CLEAN pr. 1. januar 2016. Han overtager fra Preben Birr-Pedersen, der har siddet på posten de sidste tre år, skriver CLEAN i en pressemeddelelse. 

CLEAN er en energi- og miljøklynge, der gennem projekter og samarbejder skaber grøn vækst og innovation, både nationalt og internationalt. De har ca. 200 medlemmer.

Carsten Gaarn-Larsen har i otte år stået i spidsen for Højteknologifonden (der i dag er blevet til Innovationsfonden), hvor han har beskæftiget sig med samarbejdet mellem virksomheder, universiteter, offentlige myndigheder og andre centrale aktører. 

0:000:00