Debat

Landbrug & Fødevarer svarer igen: Kast ikke med mudder, når fjordbunden er dækket af slam

Rådet for Grøn Omstilling misforstår pointerne fuldstændigt, skriver Marie Østergaard i en replik til Niklas Sjøbeck Jørgensen, der mener, at Landbrug & Fødevarer bruger dårlige modeller som en undskyldning for at udskyde bæredygtige indsatser. 

Ude på landet rækker tålmodigheden ikke til at vente på myndighederne, så landbrugsforeninger rundt i landet får nu undersøgt, hvad de kan gøre for at forbedre miljøet i "deres" fjord, skriver Marie Østergaard.
Ude på landet rækker tålmodigheden ikke til at vente på myndighederne, så landbrugsforeninger rundt i landet får nu undersøgt, hvad de kan gøre for at forbedre miljøet i "deres" fjord, skriver Marie Østergaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marie Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg havde 19. august et indlæg i Altinget, som jeg vil beskrive som en fagligt begrundet frustration over, at danske myndigheder ikke handler proaktivt, når det kommer til havmiljø.  

Niklas Sjøbeck Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling kom efterfølgende med et tilsyneladende modsvar på mit indlæg. Jeg er stærk fortaler for den demokratiske samtale og for, at gode diskussioner kan gøre os alle klogere. Men Niklas Sjøbeck Jørgensen vælger desværre at basere en stor del af sit indlæg på i bedste fald misforståede påstande om, hvad jeg skulle have ytret.

Lad os tage de værste tilfælde: Jeg kritiserer i mit indlæg de nye vandplaner og kræver handling nu. Jeg argumenterer for, at man burde gøre brug af eksisterende viden, der effektivt kan gavne miljøet med det samme. Og så undrer jeg mig over, at man anvender modeller, som forskerne, der har udviklet dem, selv konstaterer, er "ringe". 

Læs også

Brug eksisterende viden til øjeblikkelig handling 

Med det mener Niklas Sjøbeck Jørgensen, at jeg skulle plædere for at "udsætte den bæredygtige indsats".

Men der er ikke ét ord om udsættelser, udskydelser eller venten i mit indlæg – lav gerne selv en søgen efter ordene i teksten. Jeg efterspørger i tydeligt sprog, at vi for alvor kommer i gang. 

Ude på landet rækker tålmodigheden ikke til at vente på myndighederne, så landbrugsforeninger rundt i landet får nu – i samarbejde med kommuner og andre interessenter – undersøgt af kvalificerede fagfolk, hvad de kan gøre for at forbedre miljøet i "deres" fjord. Det er store projekter, der er sat i søen. 

Men allerede for fem år siden, blev der eksempelvis genetableret huledannende stenrev ud for Als med markante forbedringer af fiskebestanden til følge. Landboforeningen var helt afgørende for, at det lykkedes, i fint samarbejde med dykkerklub, naturskole og andre lokale interessenter. Det er nemlig sådan med landmænd, at de er gode til at få hænderne op af lommen.

Selv hvis udledningen fra Sønderjylland kommer ned på "naturbidraget", altså en udledning svarende til et helt mennesketomt – og landbrugsløst – Sønderjylland, vil det stadig ifølge modellerne være mere kvælstof, end miljøet kan klare. Det giver selvfølgelig ikke mening

Marie Østergaard
Seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Ringe modeller for kvælstofudledning

Så er der vandplanernes modeller. Niklas Sjøbeck Jørgensen mener, at min kritik af reduktionskravene for kvælstof er "baseret på det, der fremstilles som ringe modeller".

Men som jeg også skriver,  er modellerne ringe, når det kommer til at beregne algevækst og vandets klarhed (proxy for ålegræs). Det er ikke mit postulat, det er simpelthen vurderingen fra de forskere, der selv har udviklet dem. 

Det fremgår af rapporterne bag vandplanerne, at selv hvis udledningen fra Sønderjylland kommer ned på "naturbidraget", altså en udledning svarende til et helt mennesketomt – og landbrugsløst – Sønderjylland, vil det stadig ifølge modellerne være mere kvælstof, end miljøet kan klare. 

Det giver selvfølgelig ikke mening, og derfor er kvælstofmålet ved Vadehavet ikke baseret på modelberegninger, men i stedet besluttet administrativt. Ingen forventer altså, at vi får god økologisk tilstand, selv hvis vi når kvælstofmålet. 

Bornholmerne får skiftende meldinger

På Bornholm er det også gået galt. Med de nye modeller tildeles den lille klippeø nærmest hele ansvaret for at redde den sydlige Østersø.  

Sidst vi fik vandplaner, fik bornholmerne ellers at vide, at de var i mål. Så hvis nogen skulle synes, de er bagud med kvælstofindsatser på solskinsøen, findes forklaringen nok her med den overraskende nye udmelding. 

Her i Landbrug & Fødevarer synes vi, at den slags lemfældighed er utrygt, og at ingen, hverken landmænd eller miljøet kan være tjent med det. I det mindste er vi enige om, at Danmark ikke kan stå alene med indsatsen. Niklas Sjøbeck Jørgensen har vist overset det, men jeg skriver faktisk meget tydeligt, at vi bliver nødt til at lægge pres på vores nabolande. Danmark kan ikke løse udfordringen alene.  

Her i landbruget går vi meget ind for den demokratiske samtale, og velbegrundet uenighed kan være en fin ting. Jeg vil derfor gerne invitere Niklas Sjøbeck Jørgensen forbi Axelborg til en kop, skal vi kalde det, dialogkaffe?  

Jeg synes nok, at der er nogle teknikaliteter, som han ikke forstår, og dem vil jeg gerne forklare. Men jeg tænker også, at vi kan blive enige om rigtig mange ting. Så i stedet for at skændes i Altinget kunne vi måske bruge tiden bedre på en konstruktiv snak om, hvad vi hver især gør og kan gøre for at bringe os tættere på det gode vandmiljø, som vi alle ønsker.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Østergaard

Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
cand.hort., PhD

Niklas Sjøbeck Jørgensen

Seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer, Rådet for Grøn Omstilling
Cand.soc Politisk Økologi og BSc i Antropologi

0:000:00