Debat

Anders Panum Jensen: Her er nøglen til landbrugets grønne omstilling

Gødningsreguleringen af landbruget er miljømæssigt ineffektiv, driver landmænd til vanvid og undergraver fødevareproduktionen i en globale fødevarekrise. Udtagning og kollektive virkemidler er vejen frem, skriver Anders Panum Jensen.

I stedet for at øge krav om efterafgrøder, så kan målene for kvælstofreduktion nås med udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og etablering af våde områder, skriver Anders Panum Jensen.
I stedet for at øge krav om efterafgrøder, så kan målene for kvælstofreduktion nås med udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og etablering af våde områder, skriver Anders Panum Jensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Panum Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fandens fødselsdag. Engang var det den halvårlige terminsdag for huslån. I dag er det 20. august. I hvert fald i landbruget.

Det er den dag, hvor landmænd senest skal have sået efterafgrøder, som er hjørnestenen i reguleringen af landbrugets forbrug af gødning.

Hensigten er egentlig god nok. Efterafgrøder er planter, som ikke skal høstes, men alene optage kvælstof i jorden, som det høstede korn og andre afgrøder ikke har spist op. Så der ikke skylles for meget kvælstof ud i fjorden, hvor det kan medvirke til algevækst og iltsvind.

Jeg kender ikke nogen landmænd, der ikke bakker op om at begrænse tabet af kvælstof fra markerne.

Ingen sammenhæng mellem teori og praksis

Når 20. august alligevel er dagen, hvor jeg hvert år oplever de største frustrationer fra de landmænd, som jeg arbejder for, skyldes det, at de ofte ikke kan se sammenhængen mellem teori og praksis.

En teori der siger, at en efterafgrøde sået 20. august vil være god til at samle kvælstof op, inden vandet begynder at strømme af markerne, når temperaturen falder, og nedbøren stiger i vinterhalvåret.

Hvis efterafgrøderne ikke står tilstrækkeligt fremvoksede, så risikerer landmanden en bøde.

Anders Panum Jensen
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Og så på den anden side en praksis hvor virkeligheden ude i marken de fleste år er en anden.

Sådan et år er det også i år. Med en særdeles god høst, hvor de høstede afgrøder allerede har spist godt op af kvælstof i jorden og med et efterfølgende tørkeindeks i det røde felt, forudser landbrugsrådgivere, at efterafgrøderne mange steder ikke vil spire, selvom de er sået rettidigt til 20. august.

Hvad sker der så, når myndighederne i de kommende uger kommer på kontrolbesøg hos landmanden? Mange ville nok forvente, at landmanden ikke har noget at frygte, hvis hun eller han kan dokumentere, at efterafgrøderne er sået til tiden. Vejret er ingen jo herre over.

Sådan er det bare ikke for landmanden. Tværtimod. Hvis efterafgrøderne ikke står tilstrækkeligt fremvoksede, så risikerer landmanden en bøde. Og det der nok er endnu værre - et træk i næste års gødningskvote, som for de fleste vil være ensbetydende med en dårligere høst næste år.

Urimelig forskelsbehandling

Dertil føjes spot til skade, når landmænd jævnligt kan se vandløbene langs deres marker flyde over med urenset spildevand, når det kommunale rensningsanlæg efter et større regnvejr ikke har tilstrækkelig rensningskapacitet, men må lade urenset spildevand flyde direkte i åen.

Det hedder overløb, og det er fuldt lovligt. Ja, faktisk så slipper vandforsyningen for at betale afgiften for at udlede spildevand, for afgiften gælder kun det rensede spildevand og ikke det urensede spildevand i overløb. Det er afgiftsfrit.

Øgede krav om efterafgrøder betyder altså for mange landmænd lavere udbytter og er uforeneligt med det brede politiske ønske om et landbrug i vækst.

Anders Panum Jensen
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

For landmanden er denne forskelsbehandling naturligvis urimelig og uforståelig.

Landmændene er bekymrede. I de nye statslige vandplaner, der netop har været i høring, lægges der op til, at reguleringstrykket kan øges markant flere steder i landet, langt over det nuværende loft for efterafgrøder på cirka 50 procent af markerne.

Krav om efterafgrøder tvinger landmanden til at så korn og andre høstafgrøder om foråret i stedet for om efteråret, for der optager efterafgrøderne jo markerne.

Og for de fleste landmænd vil en efterårssået afgrøde give et større udbytte end afgrøder sået om foråret, hvor afgrøderne har mindre tid til at vokse inden høst.

Øgede krav om efterafgrøder betyder altså for mange landmænd lavere udbytter og er uforeneligt med det brede politiske ønske om et landbrug i vækst. Og det er en helt skør vej at gå, på vej ind i en global fødevarekrise.

Kollektive virkemidler er vejen frem

Lykkeligvis valgte næsten alle Folketingets partier at pege på en bedre vej frem, da de for knap et år siden indgik aftalen om grøn omstilling af landbruget.

I en central formulering hedder det, at ”Med aftalen muliggøres, at kvælstofindsatsbehovet realiseres med kollektive virkemidler, så det ikke bliver nødvendigt at øge den målrettede regulering.”

Altså at i stedet for at øge krav om efterafgrøder, så kan målene for kvælstofreduktion nås med udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og etablering af våde områder, der fjerner kvælstof mellem marken og fjorden.

Disse såkaldte kollektive virkemidler er et vanvittigt godt alternativ til regulering på marken. De generer ikke markdriften.

De giver - modsat efterafgrøderne - en permanent og robust miljøeffekt år efter år, uafhængigt af vejret. Og de bidrager med mere natur og biodiversitet i vores landskaber.

What’s not to like? Landmændene er i hvert fald med på perspektivet. I sidste uge kunne Miljøstyrelsen oplyse, at årets ansøgning til den nye klima-lavbundsordning igen er overansøgt af landmænd, der gerne vil afstå landbrugsjord til at genskabe våde områder - med kompensation alene for værditabet på arealerne, når de aldrig mere må dyrkes.

Desværre venter vi stadig på søsætningen af en del af disse tiltag, og utålmodigheden i landbruget vokser dag for dag.

Anders Panum Jensen
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Når der alligevel er bekymring i landbruget, er det, fordi der er langt til målet, samtidigt med at der udtrykkes tvivl fra nogle politikere, om målet kan nås med kollektive virkemidler.

Derudover er landmændene ikke selv herre over, om målene nås med kollektive virkemidler, for det kan kun ske i et tæt samarbejde mellem stat, kommuner og landmænd.

Landbrugsaftalen forudser dette behov for samarbejde og foreskriver et langt stærkere setup for kollektive virkemidler, herunder en styrket rolle for kommunerne, en tættere koordination mellem alle aktører.

Udtagningskonsulenter, der skal mobilisere og facilitere de lokale processer, samt en taskforce og en ekspertgruppe, der skal identificere og komme med forslag til at fjerne praktiske og bureaukratiske barrierer for kollektive virkemidler.

Desværre venter vi stadig på søsætningen af en del af disse tiltag, og utålmodigheden i landbruget vokser dag for dag - i takt med, at mange af dem, der tvivler på de kollektive virkemidler, taler for at svinge pisken med afgifter og flere efterafgrøder 20. august.

Fandens fødselsdag for fuld musik. Der må det ikke ende, når målet er grøn omstilling, og ikke afvikling af landbrugserhvervet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00