Om  
Thomas Thune Andersen
Ove Ullerup

Ørsted-formand ny i ØK-Fondens bestyrelse

Formanden for Ørsted og VKR-Holding Thomas Thune Andersen er nyt medlem i bestyrelsen for Det Østasiatiske Kompagnis Almennyttige Fond, i daglig tale ØK-Fonden.

Redaktionen

Det oplyser ØK-Fonden i en pressemeddelelse, hvor formanden, ambassadør i Stockholm Ove Ullerup byder Thune velkommen:

”Jeg er overordentlig glad for, at Thomas Thune Andersen har sagt ja til en bestyrelsespost i ØK-Fonden. Thomas har en unik indsigt i Danmarks relationer til Asien og betydningen af den verdensdel for dansk økonomi og det danske erhvervsliv.

Der er behov for at styrke den danske indsats i forhold til denne del af verden, som kommer til at ligge i front både vækstmæssigt og politisk i de kommende årtier. Den opgave kan Thomas yde et væsentligt bidrag til som medlem af bestyrelsen,” siger altså fondens formand Ove Ullerup.

Formål
ØK-Fondens formål er at knytte nye netværk og relationer mellem Danmark og Asien, skabe dialog og etablere nye kontakter. Fonden ønsker at bidrage til at give danske virksomheder, iværksættere og fremtidens ledere mulighed for innovation og handel med Asien ved at skabe viden, netværk og nye veje til de dynamiske asiatiske markeder.

Fondens bestyrelse består herefter af fem, drevne medlemmer: Ove Ullerup, Thomas Thune Andersen samt direktør Henning Kruse Petersen, direktør Kenneth P. Luciani og lektor, prodekan ved CBS Martin Jes Iversen.

ØK-Fonden er en selvstændig, selvejende institution, der blev stiftet af ØK i 1988. Fonden ejer Asia House på Indiakaj i København, som blev opført ved etableringen af ØK i 1897 og var Kompagniets hovedsæde indtil 1907. I dag anvendes bygningen som Fondens hovedsæde og til udlejning af møde-, konference- og selskabsfaciliteter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Thune Andersen

Afgående formand, Ørsted (5/3-2024), VKR Holding og Lloyds Register Group, bestyrelsesmedlem, Green Hydrogren Systems, IMI, BW Group og ØK-Fonden
HD i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1979)

Ove Ullerup

Protokolchef, Udenrigsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 1977)

0:000:00