Debat

Røde Kors: Frivillige relationer forbedrer anbragte unges overgang til voksenlivet

Kvalificerede og frivillige støtterelationer til anbragte unge kan være med at gøre overgangen til voksenlivet nemmere. Det skal en ny civilsamfundsindsats understøtte, skriver Anders Ladekarl.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da de i 2021 afholdte pressemøde om udspillet "Børnene Først".
Social- og ældreminister Astrid Krag (S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da de i 2021 afholdte pressemøde om udspillet "Børnene Først".Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Ladekarl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når en anbragt ung fylder 18 år, betyder det ofte et brat farvel til de mennesker, som han eller hun har delt middagsbord med gennem mange år: Pædagoger, plejeforældre og andre unge på opholdsstedet eller plejefamilien. 

Indgangen til voksenlivet er ofte en ensom affære for anbragte unge, og mange snubler over dørtærsklen.  

I disse uger forhandler folketingets partier om rammerne for anbragte unges overgang til voksenlivet. Det sker i halen på reformen Børnene Først, der giver anbragte børn og unge flere rettigheder, bedre mulighed for at blive hørt og bedre hjælp – blandt andet i den svære overgang til voksenlivet. 

Efterværnsområdet skal med Børnene Først nytænkes, og civilsamfundet skal spille en større rolle, blandt andet ved at tilbyde anbragte børn og unge frivillige relationer.  

Finanslovsudspil rækker ikke til national indsats 

Det er nytænkende, ambitiøst og nødvendigt at tænke civilsamfundet systematisk ind i anbragte unges overgang til voksenlivet.

Med Børnene Først har vi en unik mulighed for at søsætte frivillige nationale indsatser, der kan bidrage til at ændre livsbanen for anbragte unge, der har statistikkerne imod sig, når det gælder uddannelsesfrafald, misbrug og hjemløshed.  

Det kræver ressourcer at sikre de væsentlige elementer i en frivillig indsats, der gør indsatsen forsvarlig og virkningsfuld.

Derfor ærgrer det os, at der i finanslovsudspillet er afsat 11,2 millioner kroner i 2023 til en ny venskabsfamilie- og støttepersonsordning, og 1,5 millioner kroner årligt fra 2026 og frem, da midlerne langt fra rækker til en national indsats med gode civilsamfundsindsatser rettet mod anbragte børn og unge.  

Anbragte børn og unge har ved overgangen til voksenlivet allerede oplevet mange svigt og omskiftelige relationer. Derfor er det vigtigt, at den frivillige, der bliver en del af den unges liv, er kvalificeret og motiveret til at opretholde en god og længerevarende relation. 

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Pengene er små ved dette års finanslov. Men samtidig ved vi, at lovende indsatser målrettet anbragte børn og unge har et stort potentiale for at tjene sig hjem både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Viljen til at inddrage civilsamfundet i løsningen på anbragte unges svære overgang til voksenlivet er til stede blandt politikere og fagfolk, men midlerne mangler.

Gennem halvandet år har Røde Kors udviklet og afprøvet en innovativ civilsamfundsindsats, BackUp, hvor nuværende og tidligere anbragte unge har spillet en central rolle i at udvikle og kvalificere indsatsen, mens måltal, forandringsteori og succeskriterier er trådt i baggrunden.

I indsatsen er det de anbragte unges motivation og ønsker til en frivillig, der er styrende for matchet med en frivillig voksen. Indsatsens første erfaringer og feedback fra de unge viser, at de frivillige voksne ofte bliver en vigtig livline, holdepunkt og social øvebane i anbragte unges ofte svære overgang til voksenlivet.

Den frivillige og den unge får en relation, der har værdi i sig selv, og samtidig kan den frivillige hjælpe med at bygge bro til andre fællesskaber, muligheder og kommunale tilbud, ligesom den frivillige kan støtte op om forholdet til den unges biologiske familie. 

Tre elementer har været afgørende for pilotprojektets farbarhed. Det er elementer, som bør medtænkes i de civilsamfundsskridt, der skal tages med Børnene Først og med det mere tidssvarende børnesyn, som der lægges an til. 

Fokus på anbragte børns medbestemmelse 

Gennem barndommen oplever anbragte børn ofte, at relationer og indsatser bliver tildelt efter professionel visitation, og det med rette.  

Men en civilsamfundsindsats åbner muligheden for selvvisitation. Det betyder, at det ikke er en myndighedsperson, der visiterer den unge til indsatsen, men den unge selv.  

Selvvisitation er et bærende element i Røde Kors’ indsats, og vores indledende erfaringer peger på, at selvvisitation skaber motivation og handlekraft hos den unge.  

Selvvisitation betyder også, at kommunen ikke kan være eneste indgang til indsatsen, men at der skal være forskellige veje til at møde anbragte unge, når de er motiverede for en frivillig relation.  

Vi har også gode erfaringer med at møde de unge via pædagoger på opholdssteder, plejeforældre og andre med tæt kontakt til de unge. Selvvisitation betyder også, at indsatsen er uafhængig af kommunegrænser, hvilket kan have stor betydning for en målgruppe med flere adresseskift end de fleste.  

”Hvordan forestiller du dig den person, du gerne vil matches med?” spørger vi nogenlunde, når vi snakker med en ung, der ønsker en frivillig relation.  

Det andet bærende element i indsatsen er, at den unges ønsker til den frivilliges interesser, livssituation, køn og alder er styrende for matchet med en frivillig. 

Efter en håndfuld møder mellem den unge og frivillige, følger Røde Kors op på relationen og hvorvidt den unge ønsker at fortsætte relationen. Ønsker den unge ikke at fortsætte relationen, støttes den unge i valget og vi finder et nyt match.  

Den grundige og lange matchproces skaber motivation, inddragelse, handlekraft og vigtige læringer til voksenlivet om at til- og fravælge relationer. Derfor er matchprocessen i sig selv en social øvebane for den unge, og der hvor indsatsen allerede starter med at gøre en forskel.   

Frivillige kan være afgørende for anbragte børn 

Anbragte børn og unge har ved overgangen til voksenlivet allerede oplevet mange svigt og omskiftelige relationer. Derfor er det vigtigt, at den frivillige, der bliver en del af den unges liv, er kvalificeret og motiveret til at opretholde en god og længerevarende relation.  

Røde Kors har opstillet en krævende kvalificeringsproces for den frivillige i form af hjemmebesøg, forberedende materialer, opfølgende samtaler og indhentning af referencer.  

Det skal sikre, at de frivillige, der falder fra, falder fra inden mødet med den unge. Og at de frivillige, der holder ved, går velovervejet ind i relationen med en indstilling om at relationen er varig.  

Samtidig oplever de frivillige, at den intensive opstart får dem klædt på til rollen, og at opstarten er omsorgsfuld i forhold til de unge. Denne proces understøttes af socialfaglige ansatte i Røde Kors.  

Det er nytænkende, ambitiøst og modigt at tænke civilsamfundet systematisk ind, som det er gjort i Børnene Først.

Det er også nødvendigt, da anbragte unge har brug for relationer, der ligner dem, der venter i voksenlivet. Og det er nødvendigt, da mange unge fravælger professionelt efterværn i ønsket om at frigøre sig fra det system, de har været del af i ofte mange år.  

Røde Kors håber, at det bliver muligt at realisere ambitionen om frivillige relationer til anbragte unge med Børnene Først.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00