Eksperter undrer sig over KL’s udlægning af ”problematiske principafgørelser”

En række afgørelser fra Ankestyrelsen påfører ifølge KL kommunerne milliardstore ekstraudgifter. To socialretseksperter har dog flere anker ved KL’s læsning.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Jura er ikke en eksakt videnskab, men derfor kan man godt tage fejl, når man drager konklusioner på baggrund af paragraffer og praksis.

Det mener to socialretseksperter, at KL gør på flere punkter i en fremstilling af ni principielle afgørelser fra Ankestyrelsen, som KL kalder ”problematiske”.

Ifølge KL betyder alene tre af afgørelserne, at kommunernes udgifter til socialområdet kan stige med over fem milliarder kroner, hvis de ”implementeres fuldt ud”.

0:000:00