Overblik: Her er de vigtigste konklusioner i Klimarådets nye rapport

En generel drivhusgasafgift, EU-landbrugsstøtte til klimavenlig kost og udbygning og fremrykning af den grønne strømproduktion. Det er nogle af klimarådets anbefalinger til, hvordan regeringens klimaindsats kan indfri et mål om 70-procents CO2-reduktion i 2030. 

Regeringens klimapolitik- og tiltag de seneste år har generelt bragt Danmark tættere på målsætningen, men der mangler konkrete planer for, hvordan vi kommer i mål.

Det vurderer klimarådet i sin nye statusrapport.

Rapporten vurderer udsigten til at nå de danske klimamål i 2025, 2030 og 2050, hvilke problemstillinger klimapolitikken bør fokusere på og hvilke politiske virkemidler, der kan bringe os tættere på målene. 

Regeringens klimaindsats frem mod 2025 og 2030

• De seneste to år er reduktionsbehovet frem mod 2030 reduceret med 10 millioner ton CO2e. Det er blandt andet sket gennem landbrugsaftale og finanslovsaftalen for 2022.
• Der mangler stadig konkrete strategier og udspil til virkemidler for en betydelig del af reduktionsbehovet (10 millioner ton CO2e), og så er der en høj eller moderat risiko forbundet med store dele af de reduktionseffekter, der indgår i de seneste klimaaftaler.
• Regeringens køreplan for klimaindsatsen og anskueliggørelsen af opnåelsen af 2030 målet forudsætter, at det resterende produktionsbehov primært dækkes af virkemidler, teknologier og strategier med begrænset risiko.
• For at nå den nedre grænse på 50 procent i 2025-reduktionsintervallet, estimerer klimarådet et reduktionsbehov i 2025 på omkring 1 million ton CO2e.

Vejen mod en nettonuludligning i 2050

• En af de største udfordringer for indfrielsen af nettonuludledning senest i 2050 ser ud til at være mangel på kulstof fra biomasse. På globalt plan er der nemlig allerede en knaphed på bæredygtig biomasse, som skal bruges til CO2-lagring, for at opnå negative udledninger, og til grønne brændstoffer. Knapheden på kulstofressourcer skal indtænkes i klimapolitikken.
• Manglen på kulstof betyder også, at man skal undgå at fokusere for ensidigt på negative udledninger. I stedet skal Danmark stræbe efter at reducere de tilbagevendende udledninger betydeligt – særligt når det gælder landbruget, som ser ud til at blive den største kilde til udledninger i 2050.
• Danmark bør medregne et vist forbrug af kulstof til CO2-neutrale brændstoffer til særligt international luftfart, da kulstoffrie drivmidler ser ud til at have et beskedent potentiale. Danmark skal tage ansvar for international skibs- og luftfart, der udgår fra danske havne, da de ansvarlige FN-organer kan ikke stille klimakrav til aktørerne indenfor sektorerne.

Danmarks klimaforpligtelser som EU-medlemsland

• Flere af de danske EU-reduktionsforpligtelser forventes at blive skærpet som følge af EU-kommissionens Fit for 55-pakke. Det betyder, at Danmark ikke længere kan forvente, at EU-forpligtelserne automatisk opfyldes, hvis de nationale 70-procentsmål indfries. Derfor skal man skærpe fokusset på reduktioner i sektorer som transport og landbrug og en hurtig indfasning af reduktionerne i Danmark.
• Den kommende EU-klimapolitik ser ud til at reducere risikoen for, at danske udledninger flytter til udlandet, hvis man fører en ambitiøs dansk klimapolitik. EU's skærpede klimamål indebærer, at alle EU-lande skal gøre mere for at reducere drivhusgasudledninger og indførelsen af en fælleseuropæisk CO2-told for lande udenfor EU, som ikke har en ambitiøs klimapolitik.

Klimarådets anbefalinger til klimapolitiske virkemidler

• Indførelsen af en generel drivhusgasafgift. Klimarådet anbefaler en ensartet afgift i 2030 i størrelsesordenen 1.500 kroner per ton CO2e.
• Landbruget, hvis udledninger i dag er uregulerede, bør omfattes af en generel drivhusgasafgift.
• Man bør arbejde på at målrette EU's landbrugsstøtte mod grønne tiltag, forskning og udvikling og tilskyndelse af klimavenlig kost.
• Man skal udbygge, fremrykke og forøge den grønne strømproduktion, hvis man satser på power-to-X. Power-to-X kan nemlig ende med at øge CO2 udledningerne på grund af teknologiens store energitab, hvis den grønne strømproduktion ikke følger med.