Den skotske regering lavede i 2020 en transportstrategi med en vision for mobilitet.

I modsætning til den danske tilgang indeholder den skotske strategi ikke nogen specifikke projekter. I stedet er målet at skabe et inkluderende, bæredygtigt og tilgængeligt transportsystem, som skaber et mere lige, sundere og velstående Skotland.

Den kollektive trafik skal tænkes sammen med alle former for mobilitet og bindes sammen med andre politikker - eksempelvis sundhed.

Helene Dyrhauge
Lektor i International Forvaltning og Politik, Roskilde Universitet

Denne strategi skal danne grundlag for infrastrukturbeslutninger. Denne holistiske tilgang gør, at den kollektive trafik skal tænkes sammen med alle former for mobilitet og bindes sammen med andre politikker.   

En dansk mobilitetsstrategi kan også spille sammen med andre politiske dagsordener for eksempel sundhedspolitik ved at vægte cykling og gå på de kortere distancer i stedet for at tage bilen eller bussen og sikre mindre trafikstøj.

Transportområdet er allerede underlagt klimamålene og er i gang med den grønne teknologiske omstilling til lav-emissionsbiler og varevogne. Desuden er miljøpolitikken vigtig når der skal tage beslutninger om nye infrastrukturprojekter, alt fra ringveje til Limfjordstunnelen.

Her kan en prioritering af biodiversiteten og fokus på andre løsninger end mere vejnet reducere udbygningen af infrastrukturen. Endelige skal den geografiske ubalance mellem land og by tænkes ind i en mobilitetsstrategi, især da ikke alle på landet har mulighed for at have en bil.

Regionernes input til det nationale ekspertudvalg fokuserer på de unges transportvaner og prioriterer, at den kollektive transport skal bindes sammen med ungdomsuddannelsessteder for at sikre, at de unge bruger bussen eller toget.

De seneste års besparelser og stigende priser på kollektiv transport reflekterer en politisk prioritering af bilisme.

Helene Dyrhauge
Lektor i International Forvaltning og Politik, Roskilde Universitet

Denne tilrettelæggelse af busruter og tidsplaner efter ungdomsuddannelsesstedernes skema bliver også nødt til at følges op med lave priser på ungdomsskort, som gør det mere attraktivt for de unge at bruge den kollektive transport i stedet for at købe en bil.

De seneste års besparelser og stigende priser på kollektiv transport reflekterer en politisk prioritering af bilisme. Den kollektive trafik kan ikke løses uden at man gentænker privatbilisme.

Derfor bør beslutningstagerne stille sig selv spørgsmål som: Hvilken overordnet rolle skal kollektiv trafik have især i forhold til bilisme, prisniveau og tilgængelighed? Hvordan kan den kollektive trafik være med til at binde land og by sammen? Hvordan kan kollektiv trafik og privatbilisme understøtte hinanden?

Men først og fremmes skal beslutningstagerne finde en overordnet vision for en national mobilitetsstrategi.

Først når der er en national mobilitetsstrategi kan beslutningstagerne på alle niveauer begynde at tale om specifikke initiativer og investeringer såsom nye teknologier og apps, som gør det lettere at lave samkørsel og dele biler, ligesom man kan tale om at styrke den kollektive trafik

Løsningen på de trafikale problemer skal komme fra en samlet national mobilitetsplan, hvor kollektiv transport og bilisme sammenkobles, så den samlede mobilitet faciliterer den grønne omstilling, understøtter sundhed og de forskellige geografiske behov for mobilitet.

Her skal den private bilisme vægtes lavest i forhold til andre transportløsninger. Derved kan man også reducere behovet for investering i ny infrastruktur (læs: veje).