Erik Jacobsen var i syv år – fra 1994-2001 – et markant folketingsmedlem for Sønderjylland. Han var valgt i Aabenraa-kredsen, og på Christiansborg var han især kendt som fortaler for udbygning af veje i provinsen.

Blandt hans politiske venner på Christiansborg var Ivar Hansen, Svend Aage Jensby og Svend Heiselberg. Der stod respekt om hans velforberedte argumentation og myndige væsen.

Erik Jacobsen var født og opvokset på en mindre gård på Tinglev Mark. Forældrene tilhørte det tyske mindretal, så han gik i tysk skole og på tysk efterskole i Tinglev.

Efter at han havde været ude at tjene på forskellige gårde, aftjente han sin værnepligt, blev sergent i Militærpolitiet og var et år udstationeret i Gaza og Libanon.

Han var sparsommelig og nøjsom og havde i 1963 sparet 6.500 kroner op. Det var dengang et ganske pænt beløb, så efter hjemkomsten købte han en lastbil og etablerede egen vognmandsforretning, som han på dygtig vis drev i 42 år.

Han kørte blandt andet sten og grus til de store sommerhuse i Kampen på Sild.

Han kørte 350 læs grus og sand derover om året. Det var en god forretning. Han var altid glad for penge – måske fordi han kom fra små kår.

Som barn fik han et par kroner med til ringridning i Tinglev, men han kom altid hjem med flere penge, end han havde fået med, fordi han tjente penge på at holde heste.

Erik Jacobsen var i 20 år – fra 1978-1998 – formand for Sønderjyllands Vognmandsforening, som organiserede 140 vognmænd. Han blev udnævnt til æresmedlem af foreningen.

Fra 1988-1992 var han næstformand for Danske Vognmænd. Vognmandsfirmaet overdrog han i 2005 til sønnen Kenneth Jacobsen.

Erik Jacobsen var et naturmenneske, der nød at gå på jagt og passe sit ti hektar store skovområde ved Frøslevlejren.

Han efterlader sig hustruen Ella og tre børn.