Direktør: Regeringens besparelser på gymnasiers markedsføring er baseret på en stråmand

Regeringen lægger i dette efterårs finanslovsudspil op til at prioritere FGU og VEU – blandt andet ved at spare 0,8 procent på de gymnasiale uddannelser.

Socialdemokratiet forslår, at pengene blandt andet skal komme fra gymnasiernes såkaldte markedsføringsbudgetter.

Det er i virkeligheden det ældste trick i bogen – man kan jo ”bare” reklamere mindre, for hvilken værdi har reklamerne egentlig i det store billede? Den stråmand er ikke ny.

Man maskerer en spareøvelse over for gymnasierne og forklæder, hvad der reelt er en omprioritering inden for det samlede uddannelsesområde, som et rent løft, hvor markedsføring og reklamer igen smides under bussen som et unødvendigt onde.

Tomas Kepler, formand for GL siger i et debatindlæg i Altinget, at man må ”spørge, om gymnasiers såkaldte markedsføring altid er et udtryk for den overflødighed, som regeringen altså foregiver at være forarget over – eller om der er plads til lidt nuancer?” Ja. Lad os endelig tale lidt om de nuancer.

Legitimt at markedsføre

Antagelsen om, at man endnu engang kan skære i markedsføringsbudgetter uden, det får betydning, er ved at være en farce.

For det første har gymnasierne i forvejen stramme budgetter, hvor der ikke bliver fråset – ej heller med markedsføringsmidlerne.

Hvis det er en spareøvelse på gymnasierne, som regeringen ønsker, så lad os få kortene på bordet

Charlie Stjerneklar
Direktør, Kreativitet & Kommunikation

Der er bestemte tidspunkter på året, hvor det er absolut essentielt at kunne få de unge i tale.

Her planlægger gymnasierne skræddersyede kampagner sammen med blandt andet mine medlemmer i brancheforeningen for indflydelsesindustrien, reklame- og mediebureauerne, som formår omkostningseffektivt at ramme gymnasiernes målgruppe. Det bidrager til, at de unge kan tage oplyste valg om videre uddannelse.

Selvfølgelig er der behov for, at gymnasier kan markedsføre deres profiler, kvaliteter og tilbud – det er et helt centralt værktøj på vejen mod Danmarkshistoriens bedst uddannede generation, og det var, sidste jeg tjekkede, stadig en politisk ambition.

For det andet navigerer gymnasierne i dag på en form for markedsvilkår. Vilkår som politikerne selv har været med til at indrette.

Inden for denne ramme er det selvfølgelig helt legitimt at markedsføre sig såvel som alle andre virksomheder med kommerciel ytringsfrihed.