De unge lægger sig fast på deres uddannelsesvalg i ottende klasse, fastslår en ny undersøgelse fra EVA.

Når først deres beslutning er truffet, er det vanskeligt for dem at vælge om – uanset hvor mange forskellige brobygningstiltag og aktiviteter de oplever, og hvor gode de er. 

Alligevel er de centralt besluttede tiltag for at fremme, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse rettet mod udskolingen i ottende og niende klasse.

Hvis vi for alvor vil motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, bør der fra centralt politisk hånd tænkes anderledes. Vi skal have faste brobygningsforløb med praksislæring allerede i sjette klasse, erhvervspraktik skal igen være obligatorisk og gerne i syvende klasse, og endelig bør faget håndværk og design i grundskolen varetages af erhvervsuddannelserne.

Dermed kan man give eleverne oplevelser med forskellige ungdomsuddannelser, praksislæring og rollemodeller på erhvervsuddannelserne samt specifikke erfaringer med erhverv, inden de endeligt beslutter sig for, hvad de skal efter grundskolen.

Vi skal ikke presse eleverne hen på bestemte uddannelser, men give dem en række oplevelser, så de kan træffe det rigtige valg lige for dem og på et oplyst grundlag. Dette kan gøres smartere end det gøres i dag.

Bør prioriteres politisk

Når unge allerede vælger deres uddannelse i ottende klasse, så vælger de blandt andet på baggrund af, hvor flest fremtidsdøre opleves stadig at være åbne. Her er der desværre en gængs opfattelse af, at flere døre er åbne med en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

Der er desværre en gængs opfattelse af, at flere døre er åbne med en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse

Malene Grandjean (V)
Folketingskandidat og vicedirektør ved Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Men sandheden er, at man med en eux, der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en række gymnasiale fag, stadig holder stort set alle døre åbne. En sandhed, der har svært ved at forplante sig i befolkningen. Måske fordi vi trænger til at se på eux-reformen rent politisk.

Den er i den grad et politisk kludetæppe mellem to uddannelser, og det skaber en række praktiske udfordringer for både de erhvervsuddannelsesinstitutioner, som udbyder den, og for de virksomheder, der tager en eux-elev i lære.

Eux bør have en selvstændig reform, og det bør i den grad prioriteres politisk. Det skal også gerne udformes af folk, der rent faktisk ved noget om og har arbejdet med uddannelse.

Skal behandle branchen med respekt

Vi vil alle gerne være et sted, hvor vi trives, uanset om det handler om vores arbejdsplads, uddannelsessted, omgangskreds eller familie.

Og eleverne på erhvervsuddannelserne trives og oplever sig motiveret til læring ifølge EVA. Elever på erhvervsuddannelser føler sig mere sikre på, at deres uddannelsesvalg er det rigtige.

Eksempelvis svarer over halvdelen af de adspurgte unge på en erhvervsuddannelse, at de er motiveret for deres uddannelse, og kun 36 procent af de unge adspurgte på en gymnasial uddannelse svarer det samme. 

Alligevel søger kun omkring 20 procent af de unge på landsplan ind på en erhvervsuddannelse. Det må virkelig kalde på fornyet politisk opmærksomhed og handlinger, der ikke er mere af det samme, men er noget reelt nyt.

De unges fremtidsdrømme er med til at underbygge uddannelsesvalget. Når vi rent politisk i perioder oplever vanskelige kår for erhvervsdrivende og en negativ retorik over for private virksomheder, kan det være med til at skabe et billede af en branche, som man ikke har lyst til som ungt menneske at være en del af.

Ønsker vi flere elever på erhvervsuddannelserne, skal vi behandle den branche, som de skal ud i med respekt – også rent politisk.