Debat

Humanister: Lad forslag om nyt religionsfag blive dødsstødet til kristendommens særstatus

Kommissionen, der rådgiver regeringen om, hvordan minoritetsetniske piger i skolealderen kan beskyttes mod social kontrol, anbefaler at justere kristendomsfaget i folkeskolen. Og det er en glimrende idé, der kan stoppe skoleområdets særbehandling af kristendommen, skriver Lone Ree Milkær.

I processen med at ændre kristendomsfaget bør det overvejes at gøre det obligatorisk, at eleverne allerede fra indskolingen bliver oplyst om religiøse og sekulære livssyn, skrive Lone Ree Milkær.
I processen med at ændre kristendomsfaget bør det overvejes at gøre det obligatorisk, at eleverne allerede fra indskolingen bliver oplyst om religiøse og sekulære livssyn, skrive Lone Ree Milkær.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lone Ree Milkær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommissionen for den glemte kvindekamp har fremsat række anbefalinger til regeringen, der skal være med til at forbedre livet for minoritetsetniske piger i skolealderen.

En af de mere oversete anbefalinger er at ændre kristendomsfaget, så færre elever fritages fra undervisningen. Det er en glimrende idé, men faget bør også ændres, sådan at det fremover kan rumme sekulære livssyn.

Måske kan vi benytte lejligheden til at konstruere et fag, hvor kristendommen ikke har særstatus, og hvor elever med andre religioner og livssyn ikke risikerer at blive sat uden for det underforståede kristne fællesskab?

Et fag med religionsvidenskabeligt, idéhistorisk og fagfilosofisk grundlag, som kan skabe respekt for forskellighed, oplyse om religionens betydning i samfundet og præsentere filosofiske og etiske overvejelser uden at komme med svaret på forhånd?

Ingen skal fritages fra undervisningen

I Humanistisk Samfund arbejder vi for ligestilling af livssyn og for respekt af menneskerettighederne – særligt når det handler om tros- og livssynsfrihed. Vi kritiserer ikke religion. Vores kritik går på de områder, hvor religionerne får særbehandling.

Det er positivt, at kommissionen anbefaler, at alle børn skal have et bredt kendskab til religioner og religionskritik. Men faget skal også tage højde for de elever, der ikke betragter sig selv som religiøse

Lone Ree Milkær
Forperson, Humanistisk Samfund

Vi mener, at den danske stat bør behandle alle borgere ens, uanset om man er religiøs eller ej. Det er foreningens politiske fokusområde at få ændret kristendommens særstatus og indflydelse på skoleområdet, herunder faget kristendomskundskab.

Og det er måske netop, hvad kommissionens forslag om at justere kristendomsfaget giver mulighed for. I anbefalingen skriver medlemmerne:

"Kristendom spiller en særlig rolle i dansk kultur og historie. Det er derfor vigtigt, at alle deltager i undervisningen herom. Såfremt intentionen om at undgå fritagelsesmuligheder kræver, at vægtningen i faget tilpasses så undervisningsmaterialet i højere grad vægter andre religioner, bakker kommissionen op om dette."

"Kommissionen bakker i den forbindelse endvidere op om en evt. ændring af fagets navn fra kristendomskundskab til religionskundskab. Hensigten er således at sikre, at ingen børn som følge af familiens religiøse eller filosofiske overbevisning fremover kan undtages fra undervisningen. Alle børn skal derimod have et bredt kendskab til religioner og religionskritik."

I Humanistisk Samfund er det også vores holdning, at elever ikke bør kunne undtages fra undervisningen, da det er ikke gavnligt for den almene oplysning. Undervisningen bør have et indhold, som sikrer at alle elever kan være med.

Nyt navn favner stadig ikke bredt nok

Det er positivt, at kommissionen anbefaler, at alle børn skal have et bredt kendskab til religioner og religionskritik ved at faget i højere grad skal vægte andre religioner. Men faget skal også tage højde for de elever, der ikke betragter sig selv som religiøse.

Læs også

Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen i skolen får kendskab til både forskellige religioner, men også ikke-religiøse livssyn, og at de lærer at forholde sig til dem på en kritisk og saglig måde.

Med inddragelsen af ikke-religiøse livssyn vil man i endnu højere grad sikre dét, som kommissionen skriver i sin anbefaling til regeringen, nemlig at "alle børn, der vokser op i Danmark, skal sikres samme muligheder for at udvikle deres egen identitet og på et oplyst grundlag skabe deres egne holdninger".

Og så er der den del, der handler om fagets navn. Kommissionen anbefaler en navneændring, og den foreslår at ændre det til 'religionskundskab'. Men selvom navnet dækker bredt for trosretningerne, så rummer det fortsat ikke de sekulære livssyn.

Her vil et navn som 'religion, filosofi og livssyn' dække endnu bredere. 

Elever skal kende deres rettigheder

"De danske grundskoler spiller en afgørende rolle i at sikre børns kendskab til deres grundlæggende rettigheder. Grundskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Sådan lyder ordene i kommissionens anbefaling, og det er endnu en anbefaling, som vi er helt enige i.

Faget bør være objektivt og kritisk, og undervisningen skal være inkluderende og mangfoldig, så alle elever oplever et ligeværd

Lone Ree Milkær
Forperson, Humanistisk Samfund

Elever skal lære om og forstå betydningen af deres egne og andres rettigheder – både Menneskerettighedserklæringen og Børnekonventionen. Det vil understøtte folkeskolens overordnede formål om at skabe rammer for, at eleverne får baggrund for at tage stilling og handle.

I dag er det sådan, at det først fra 7. klasse er obligatorisk at undervise i andre religioner og livssyn end det kristne. I processen med at ændre kristendomsfaget bør det overvejes at gøre det obligatorisk for den almene uddannelse i folkeskolen, at eleverne allerede fra indskolingen bliver oplyst om religiøse og sekulære livssyn i undervisningen.

Sådan lærer de tidligt, at der findes andre livssyn end det kristne. Det vil være med til at understøtte folkeskolens overordnede formål om, at skolen skal udvikle arbejdsmetoder, som udvikler elevernes erkendelse.

Faget bør være undersøgende, objektivt og kritisk, og undervisningen skal være inkluderende og mangfoldig, så alle elever oplever et ligeværd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Ree Milkær

Manager, European Humanist Services Network
cand.mag.

0:000:00