Radikale vil sløjfe 100 millioner til klimaerhvervsskoler og i stedet bruge dem på FGU

Fordi de nye klimaerhvervsskoler ikke når at blive en realitet i 2023, kan man ligeså godt bruge de afsatte 100 millioner kroner på FGU-området i stedet. Sådan lyder argumentet fra Radikale, der på den måde vil skåne gymnasierne for en besparelse på 68,7 millioner kroner næste år, som regeringen ellers har lagt op til i deres finanslovsforslag. Men de Radikales forslag "skriger til himlen" lyder reaktionen fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Drop de 100 millioner kroner til nye klimaerhvervsskoler i 2023, og brug dem i stedet på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Sådan lyder det nu fra de Radikale, der foreslår en ny finansiering af regeringens forslag om et løft af FGU-institutionerne i 2023. 

Pengene skal findes hos de tre nye klimaerhvervsskoler, man har aftalt skal oprettes, men som hverken er etableret eller sågar udpeget endnu.

Fakta om de tre klimaerhvervsskoler

De tre klimaerhvervsskoler var en del af "En ny reformpakke for dansk økonomi " fra januar i år.

Klimaerhvervsskolerne skal ifølge aftaleteksten tilbyde "erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, der bidrager til
at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050".

Regeringen afsatte sammen med Radikale og en række andre partier 100 millioner kroner om året fra 2024 til formålet.

Men allerede få måneder efter fremrykkede man investeringen, så der allerede fra 2023 skulle bruges penge. 

Flere kommuner har allerede budt ind på at kunne placere en eller flere af skolerne hos dem. Men det er endnu uvist, hvor de skal placeres og hvem der skal drive dem.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) arbejder hendes ministerium på et oplæg til, hvordan klimaerhvervsskolerne skal udmøntes, men det bliver først i løbet af 2023, at skolerne udpeges.


Kilde: Aftaletekst for "En ny reformpakke for dansk økonomi" samt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00