Selvom det er blevet lettere for de unge på erhvervsuddannelser at få en læreplads, er det stadigt svært i visse brancher, og det er særligt udfordrende for elever på de tekniske eux-erhvervsuddannelser. Med de seneste tal fra april 2023 står det klart, at den rosenrøde fortælling om, at der er rigeligt med lærepladser til de unge, skjuler en mere nuanceret virkelighed.

I april 2023 blev der indgået 3.247 uddannelsesaftaler, hvilket er en nedgang på fire procent sammenlignet med april 2022 og fem procent lavere end i april 2021. Samtidig ser vi, at antallet af elever, der aktivt søger læreplads, er steget med 25 procent i forhold til april 2022.

Kort sagt: Flere unge søger læreplads, men der bliver på landsplan indgået færre uddannelsesaftaler.

Eux er hårdt ramt

Et af de særligt udfordrede områder er de unge, der har valgt en teknisk eux-erhvervsuddannelse. Eux-elever kæmper nemlig hårdere for at finde lærepladser.

Tilfredshed betyder ikke nødvendigvis succes, hvis ikke eux-elever har mulighed for at fuldføre deres uddannelse gennem en læreplads, eller hvis de oplever, at deres faglige forløb ikke hænger sammen

Malene Grandjean
Vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) understreger, at nogle elever finder det sværere at finde elevplads som eux-elev end som almindelig eud-elev. En oplevelse jeg som vicedirektør for Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i den grad kan genkende.

Dette skaber et paradoks, hvor vi på den ene side har et eux-uddannelsessystem, der er designet til at fremme en bred vifte af færdigheder hos vores unge, men på den anden side har en lærepladsstruktur, der måske ikke fuldt ud understøtter dette.

Der er behov for at revidere og justere denne praksis, så eux-eleverne får adgang til de samme muligheder som eleverne på eud-uddannelserne.

EVA's rapport viser, at eux-elever generelt er tilfredse med deres uddannelse og vil anbefale den til andre. Det er fantastisk, men det er værd at huske, at tilfredshed ikke nødvendigvis betyder succes, hvis ikke de har mulighed for at fuldføre deres uddannelse gennem en læreplads, eller hvis eux-eleverne oplever, at deres faglige forløb ikke hænger sammen – At de bliver stillet overfor urimelige krav, når de eksempelvis har matematik på A-niveau, men ikke har samme timetal som deres kammerater på en af de tre-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx eller htx) og dog skulle kunne præstere det samme til eksamen.

Ikke tænkt færdigt

Der er et presserende behov for at forbedre rammebetingelserne for tekniske eux-forløb samt at give uddannelsesinstitutionerne bedre vilkår for at kunne skabe rimelige forløb, hvor krav, niveau og timetal passer sammen.

Hvis vi som samfund vil fortsætte med at opfordre unge til at tage en eux, så skal vi sørge for, at de har de samme muligheder som alle andre.

Malene Grandjean
Vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Eux-uddannelserne er tænkt som et stærkt redskab til at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, idet den tilbyder en dobbeltkvalificerende uddannelse, der giver adgang til både erhvervslivet og videregående uddannelser. Eux er således særdeles attraktivt for hele arbejdsmarkedet, og det danner basis for at tiltrække nye elevtyper blandt andet ved at være et yderst relevant alternativ til en mere klassisk studentereksamen. Men eux er ikke tænkt færdigt.

Det er bekymrende, at det trods positive overordnede tal stadig er en udfordring for eux-elever at finde lærepladser. Dette kan ikke udelukkende forklares med en stigning i antallet af lærepladssøgende elever grundet ændringer i registreringspraksis.

Problemet er dybere og kræver politisk handling, da netop disse udfordringer undergraver selve formålet med eux-uddannelserne:  At tiltrække flere dygtige unge til erhvervsuddannelser og skabe en større gruppe faglærte i Danmark.

Hvis vi som samfund vil fortsætte med at opfordre unge til at tage en eux, så skal vi sørge for, at de har de samme muligheder som alle andre.

"For boglige"

For at nå dette mål, skal vi bryde den stigmatisering, der tilsyneladende ser eux-elever som "for boglige" for erhvervsuddannelser og fra virksomhedsperspektivet som en besværlig læring, der er for meget på en skole.

Vi skal sikre, at erhvervslivet anerkender det værdifulde bidrag, som en eux-elev kan give. Eux er godt tænkt rent politisk, men uddannelsen er ikke tænkt færdig.

Politisk bør man arbejde med en incitamentsstruktur, der opfordrer virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler med eux-elever. Der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at de unge, der vælger eux, også kan fuldføre deres uddannelse.