FGU Trekanten ansætter ny skoleleder i Middelfart
Anja Klastrup er ny skoleleder for FGU Trekanten i Middelfart.
Fra 1. januar hedder skolelederen på FGU Trekanten i Middelfart Anja Klastrup.
Det skriver FGU Trekanten i en pressemeddelelse.
Anja Klastrup kommer fra en lignende stilling som skoleleder for FGU Sønderjylland i Aabenraa. Nu glæder hun sig til at udvikle FGU Trekanten sammen med skolens medarbejdere og samarbejdspartnere.