DR-redaktør bliver ny chefredaktør for TV 2 News

Efter 14 år forlader journalist, tv-vært og politisk redaktør Ask Rostrup DR og tiltræder som ny chefredaktør og kanalchef på TV 2 News. 

Gennem de sidste 14 år har Ask Rostrup arbejdet både bag og foran skærmen for DR. Nu bliver han chefdirigent på TV 2 News. 
Gennem de sidste 14 år har Ask Rostrup arbejdet både bag og foran skærmen for DR. Nu bliver han chefdirigent på TV 2 News. 
Ghita Nidam Møller

Fra første april sætter Ask Rostrup sig i chefredaktørstolen hos TV 2 News, hvor han med mere end 30 års erfaring med nyhedsjournalistik skal styre retningen for TV 2's pumpende nyhedsmuskel.

Det skriver TV 2 News.  

Ask Rostrup skal dermed være den ansvarlige og dagsordensættende for kanalen, som de seneste to år har været Danmarks tredjestørste kanal på lineært tv.

Alt, hvad jeg har lavet, har drejet sig om at opdyrke og formidle nyhedshistorier, om at klæde os alle på til at deltage bedst muligt i samfundet og i demokratiet.

Ask Rostrup
Kommende chefredaktør, TV 2 News

Den udvikling skal han forsøge at fortsætte med ansvar for prioritering af kanalens breaking news og nyhedsopdateringer med særligt fokus på baggrund, analyse og perspektiv.

"Alt, hvad jeg har lavet, har drejet sig om at opdyrke og formidle nyhedshistorier, om at klæde os alle på til at deltage bedst muligt i samfundet og i demokratiet. Det er det, jeg altid har brændt for – og derfor er TV 2 News for mig det perfekte match," udtaler Ask Rostrup til TV 2 News.

Han kan i den nye stilling trække på erfaringerne fra sin 14 år lange karriere i DR, hvor han har været politisk redaktør, leder af DR’s Christiansborg-redaktion og været vært på TV Avisen, "Langt fra Borgen" og flere valgprogrammer. 

Forinden sin tid i DR har han desuden gennem tre år bestredet stillingen som ansvarshavende chefredaktør på MetroXpress og arbejdet på Berlinske gennem otte et halv år som EU-korrespondent, nyhedsredaktør og nyhedschef.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Rostrup

Studievært, TV 2 News, fhv. chefredaktør, TV 2 News
journalist (DJH 1991)

0:000:00