Danske Handicaporganisationer vil have en databank over ledige med handicap

Historisk modvilje

Forslaget er opsigtsvækkende, fordi der historisk har været modstand imod at registrere personer med handicap for at undgå diskrimination, lyder det fra organisationen. 

"Modviljen skyldes, at man historisk har brugt registrering til at gøre nogle ikke særligt pæne ting mod mennesker med handicap," siger Anita Vium Jørgensen. 

Modviljen skyldes, at man historisk har brugt registrering til at gøre nogle ikke særligt pæne ting mod mennesker med handicap.

Anita Vium Jørgensen
Politisk chef i DH

Hun slår derfor fast, at databasen vil være fuldstændig anonym, men den vil hjælpe med at skabe bedre viden på området, som, den politiske chef mener, i for høj grad er præget af spørgeskemaundersøgelser.

"Når man har samlet de oplysninger, åbner der sig en masse muligheder for at kigge på, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Der vil man kunne se deres uddannelsesniveau, hvordan klarer de sig på arbejdsmarkedet, hvad det er for nogle typer af mennesker med handicap, der har sværest ved at komme i beskæftigelse og hvilke brancher, de bliver ansat i," siger Anita Vium Jørgensen.

Det ultimative ønske

Hvilke oplysninger skal konkret indgå i statistikken? 

"Så længe det er statistisk forsvarligt, skal man kunne se ned på de enkelte kommuner, og man kan sagtens forestille sig, at det bliver grupperet på overordnede handicapniveauer i form af psykiske handicap, fysiske handicap, kognitive handicap og sensoriske handicap. Man skal også kunne se, hvad deres uddannelsesmæssige baggrund er, og hvor gamle de er. Man vil kunne følge det mere tæt end i dag, hvis man havde sådan et register her," siger Anita Vium Jørgensen.

Hvor går grænsen i forhold til detaljegraden af personernes handicap?

"Man skal sikre, at man ikke kan identificere folk, og det er der, grænsen går. Man kan godt forestille sig, at man kan se, hvor mange som har en ADHD-diagnose, for det har mange, men der er ikke så mange, som mangler en arm eller et ben på de enkelte jobcentre. Der vil der være så få, at man kan identificere, hvem det er. Det er der regler for. Det skal være anonyme data, men i de store handicapgrupper kan det godt blive mere konkret," svarer hun.

I sidste ende er tanken hos DH, at databanken skal gøres tilgængelig på STAR-hjemmesiden Jobindsats.dk, der siden 2007 har fungeret som en dataportal om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet i Danmark.

"Vores ultimative ønske er, at STAR kan lægge det her ud til Jobindsats.dk, så jobcentrene kan se, hvordan det står til med beskæftigelsen for mennesker med handicap på jobcentrene i de forskellige områder," siger Anita Vium Jørgensen. 

DH: Opgaven bør varetages af Danmarks Statistik

Ifølge DH's politiske chef bør opgaven med at skabe databasen ligge hos Danmarks Statistik.

"Det ville være oplagt at lægge databasen i Danmarks Statistik, og så skal STAR have adgang for at kunne bruge tallene. Det kræver, at man nedsætter en ekspertgruppe for at finde ud af, hvad der skal være med i databasen, for noget er simpelt, og noget er komplekst," siger Anita Vium Jørgensen.

Hvad er simpelt, og hvad er komplekst?

"Hvis du har mistet armen eller synet, så er det registeret i landspatientregisteret, og så har du det resten af livet, mens psykiske handicap kan svinge over livet. Fordi man har været til psykolog en gang, er det jo ikke, fordi man har et psykisk handicap resten af livet. Der skal trækkes nogle streger, i forhold til hvornår man skal være med og hvor længe."

Vores ultimative ønske er, at STAR kan lægge det her ud til Jobindsats.dk, så jobcentrene kan se, hvordan det står til med beskæftigelsen for mennesker med handicap på jobcentrene i de forskellige områder.

Anita Vium Jørgensen
Politisk chef i DH

Hvilke eksperter skal trække de streger?

"Det skal være nogle læger, der har forstand på de psykiatriske og medicinske områder, og så skal der også være nogle brugerorganisationer. Vi kunne også godt selv være med, eller det kunne være nogle af vores medlemsorganisationer."

Møde med Danmarks Statistik i januar

Og DH har allerede sat et møde op med Danmarks Statistik i januar. 

Det oplyser Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik, der er åben for DH's forslag.

Han vil dog endnu ikke fastslå, hvor stort et beløb der eventuelt skal sættes af til projektet.

"Danmarks Statistik har en løbende og god dialog med Danske Handicaporganisationer om statistik på handicapområdet og har aftalt at mødes i januar for at drøfte forslaget om et register over ledige med handicap. Vi synes, det er fornuftigt at lade en arbejdsgruppe se nærmere på forslaget, og når de nærmere ønsker til registeret er afklaret, vil det være muligt at komme med et bud på, hvad etablering og drift af registeret vil koste," lyder det fra Niels Ploug i en skriftlig kommentar.

Sådan kan virksomhederne bruge databanken

På baggrund af en Vive-rapport har DH selv regnet sig frem til, at der er omkring 49.000 ledige personer med funktionsnedsættelser, som inden for 14 dage står klar til at tage et arbejde.

Den daværende VLAK-regering havde et mål om, at antallet af personer med et større handicap på arbejdsmarkedet skal øges med 13.000 personer frem til 2025. 

Den målsætning har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holdt fast i.  

Og det er netop tankegangen med konkrete mål, der skal hjælpe med at få flere personer med handicap i arbejde, ifølge Anita Vium Jørgensen.

"Det er jo supergodt, at beskæftigelsesministeren har det mål, men det er svært for de enkelte kommuner, når de ikke ved, hvor de selv ligger. Man skal ikke underkende effekten i at kunne måle effekten af det, man laver - også på kommunalt niveau," siger hun.

Databasen kan desuden gøre virksomhederne klogere på situationen på arbejdsmarkedet, når de skal rekruttere, lyder det fra Anita Vium Jørgensen.

Hun fortæller, at DH bliver kontaktet af mange virksomheder, som gerne vil ansætte personer med handicap, men samtidig har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan situationen ser ud inden for deres område.

"Personer med psykisk handicap er dem, der klarer sig dårligst på arbejdsmarkedet, så det er svært for virksomhederne at håndtere det. En statistik vil kunne hjælpe med at ansætte personer med psykisk handicap for mange virksomheder, der gerne vil gøre en forskel, men virksomheder skal først og fremmest finde ud af, hvad potentialet er i deres kommune," siger hun.

DI problematiserer manglende fleksibilitet for arbejdsgiverne

Så meget vil forslaget imidlertid ikke hjælpe erhvervslivet, lyder det fra DI, der dog er positivt indstillet over for, at man gør forsøget med den nationale databank.

Men vicedirektør Steen Nielsen mener, at skoen trykker et andet sted for virksomhederne.

"Der er regler for, at man ikke må fyre folk med handicap, og det bliver desværre en barriere for virksomhederne. Skal man foreslå noget, der vil gavne de handicappede, vil det være at afskaffe de regler. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke behøver at blive bekymret over at ansætte en handicappet person," siger Steen Nielsen. 

Der er regler for, at man ikke må fyre folk med handicap, og det bliver desværre en barriere for virksomhederne. Skal man foreslå noget, der vil gavne de handicappede, vil det være at afskaffe de regler. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke behøver at blive bekymret over at ansætte en handicappet person.

Steen Nielsen
Vicedirektør i DI

Han henviser til, at implementeringen af EU-lovgivning gør det sværere for virksomhederne at afskedige personer med handicap, og det har den negative sideeffekt, at selskaberne vil være mere henholdende med at ansætte personer med funktionsnedsættelser i opgangstiderne, da det kan være sværere at afskedige dem i nedgangstider.

Det problem kan DH ikke genkende.

"Der er forskel på om, man fyrer et individ eller har en fyringsrunde, fordi det ikke går godt for virksomheden. I tilfældet af en fyringsrunde kan man i princippet fyre, hvem man vil, så længe det er sagligt begrundet," siger Anita Vium Jørgensen. 

Regeringen er positivt stemt

Anita Vium Jørgensen gør det klart, at DH arbejder videre med at konkretisere forslaget, hvorefter organisationen vil tage kontakt til regeringen for at høre, hvorvidt der er politisk interesse for projektet.

Hvad kommer det til at koste?

"Jeg vil tro, at man kan gøre det for et etcifret millionbeløb, men en databank skal også holdes ved lige, og det koster jo nogle penge," siger hun.

Og regeringen er positivt stillet.

I en skriftlig kommentar til Altinget erklærer Beskæftigelsesministeriet sig enig i, at et bedre datagrundlag er centralt for, at der kan tilrettelægges den rette indsats, som i sidste ende kan sikre at med at flere personer med handicap kommer i arbejde.

"Ministeriet ser derfor positivt på, at DH foreslår, at der skabes bedre og mere systematiske data. Det indgår i satspuljeaftalen for 2019, at det skal undersøges, hvordan et potentielt registerbaseret datagrundlag til belysning af beskæftigelsen blandt personer med et handicap kan tilrettelægges. Som led i dette arbejde er Beskæftigelsesministeriet aktuelt ved at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge et sådant datagrundlag," lyder det fra Beskæftigelsesministeriet. 

Her oplyses det desuden, at STAR i denne forbindelse har været i dialog med flere aktører, herunder DH, ligesom DH også vil blive inddraget i det videre arbejde med den konkrete model.

"Det er dog ikke muligt at oplyse, hvilke omkostninger der vil være forbundet med etableringen af en ny datamodel, herunder den af DH beskrevne model. Det vil kræve nærmere afklaring af modellen," skriver ministeriet.