Debat

Organisationer: Styrk adgangen til sundhedsrettigheder for piger og kvinder med handicap i det globale syd

Der er behov for en intens indsats med oplæring af sundhedsvæsenet i at sikre adgang for alle. For mange steder i verden har piger og kvinder med handicap ikke adgang til viden om seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, skriver Sif Holst og Majbrit Berlau.

Piger og kvinder med handicap i det globale syd har sjældent adgang til viden om pubertet, seksualitet, overgreb, seksuel udnyttelse og retten til at bestemme over egen krop, skriver Sif Holst og Majbrit Berlau.
Piger og kvinder med handicap i det globale syd har sjældent adgang til viden om pubertet, seksualitet, overgreb, seksuel udnyttelse og retten til at bestemme over egen krop, skriver Sif Holst og Majbrit Berlau.Foto: Monicah Mwangi/Reuters/Ritzau Scanpix
Sif Holst
Majbrit Beran Berlau
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 1970'erne fik "Kvinde kend din krop" en stor betydning for mange danske kvinders viden om og ret til egen krop. Men mange steder i verden har piger og kvinder med handicap ikke adgang til viden om seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder - eller hjælp til at efterleve dem. Det øger uligheden for piger og kvinder med handikap og stiller dem i en særlig sårbar situation.

Derfor bør den Internationale Kvindedag om noget være en anledning til, at vi som udviklingsaktører ser på, hvordan vi kan blive bedre til at inkludere piger og kvinder med handicap i vores indsatser for bedre adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder i det globale syd.

Ti gange større risiko for at opleve seksuel vold
Piger og kvinder med et handicap er en dobbeltmarginaliseret gruppe, der i markant højere grad er udsatte - både på baggrund af deres køn og deres handicap.

I mange lande opfattes kvinder med handicap som værende uden seksualitet. Det er dog en usandhed – de er lige så seksuelt aktive og med lyster og behov som kvinder uden handicap. Det betyder, at piger og kvinder med handicap - og deres nærmeste - mangler viden om seksuel og reproduktiv sundhed. Og ofte er de afskåret fra de sundhedstilbud, som kvinder uden handicap har adgang til.

Piger og kvinder med handicap har ti gange større risiko for at opleve seksuel vold end piger og kvinder uden handicap

Sif Holst og Majbrit Berlau
Næstformand, Danske Handicaporganisationer og generalsekretær, Sex & Samfund

Det har konsekvenser. Og kaster lange sorte skygger ind i statistikkerne.

Piger og kvinder med handicap har ti gange større risiko for at opleve seksuel vold end piger og kvinder uden handicap. De har sjældent adgang til viden om pubertet, seksualitet, sunde forhold, overgreb, seksuel udnyttelse og retten til at bestemme over egen krop.

De får oftere HIV og oplever flere uønskede graviditeter, og så bliver de sjældnere taget seriøst i mødet med sundhedsvæsenet. Overtro, manglende viden og fordomme hjemme hos familierne, i lokalsamfundet, i skolerne, blandt lægefaglige praktikere, sundhedsvæsenet og politikere spiller en stor rolle i dette negative mønster.

Som en 19-årig døv ung kvinde fra Mozambique rammende forklarer det: ”Min mor fortalte mig ikke noget om graviditet, så jeg var mere end fem måneder henne, før jeg tog på hospitalet. Men sygeplejersken nægtede at forklare mig noget. Jeg fik ingen information, ej heller en før-fødsel-konsultation. Sygeplejersken nægtede at gøre noget, og krævede endda penge.”

Hvad kan vi gøre som internationalt engagerede organisationer?
Der er heldigvis flere ting, vi alle kan gøre, for at piger og kvinder med handicap ikke bliver glemt i indsatserne med at sikre seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder for alle i udviklingslande.

Professionelt er der behov for en intens oplysningsindsats på flere forskellige samfundsniveauer; politisk, i sundhedsvæsenet, hos sundhedsfagligt personale, apoteker og ude i lokalsamfundene

Sif Holst og Majbrit Berlau
Næstformand, Danske Handicaporganisationer og generalsekretær, Sex & Samfund

Der er behov for en intens indsats med oplæring af sundhedsvæsnet i at sikre adgang for alle. Både helt konkret at sikre fysisk adgang – men også eksempelvis at sikre tegnsprogstolke, sætte mere tid af til konsultationer til piger og kvinder med kognitivt handicap samt at sikre ordentlig overlevering af viden om brug af beskyttelse og medicin.

Professionelt er der behov for en intens oplysningsindsats på flere forskellige samfundsniveauer; politisk, i sundhedsvæsenet, hos sundhedsfagligt personale, apoteker og ude i lokalsamfundene. Og så ligger der et vigtigt arbejde i at give piger og kvinder adgang til viden om krop, seksualitet, beskyttelse og rettigheder. Og i at understøtte dem i at stå op for sig selv og hinanden.

På et organisatorisk niveau er der især tre ting, vi kan gøre:

  1. Inddrag piger og kvinder med handikap og sikr, at de og deres stemmer og behov er repræsenteret. Det indbefatter også at inkludere de organisationer, der repræsenterer dem.
  2. Indsaml data om piger og kvinder med handicap i vores indsatser, dokumentér og del vores opdagelser. Jo mere vi får belyst det, jo flere piger og kvinder vi kan hjælpe.
  3. Sæt mål. Utilsigtet ender personer med handicap ofte med at blive en overset gruppe. Det, at sætte konkrete mål for inklusion af mennesker med handicap i ens indsatser, øger succesraten markant.

Glædelig International Kvindedag – lad os fortsætte søstersolidaritetskampen og give piger og kvinder i resten af verden adgang til samme viden og ret til egen krop og seksuel og reproduktiv sundhed, som mange af os er privilegerede at have. Så kommer vi et skridt nærmere ikke at lade nogen i stikken.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sif Holst

Næstformand, Danske Handicaporganisationer
voksenpædagogisk grunduddannelse (Roskilde Højskole 1997)

Majbrit Beran Berlau

Generalsekretær, Sex & Samfund, fhv. MF (EL)
socialrådgiver

0:000:00