Om  
Christian Sophus Ehlers

Unicefs tidligere mediechef bliver direktør hos Mercy Ships Danmark

Mercy Ships Danmark har fundet ny direktør for de næste ti måneder. Det bliver Christian Sophus Ehlers, der er tidligere mediechef hos Unicef Danmark.

Marie Møller Munksgaard

Den tidligere mediechef hos Unicef Danmark, Christian Sophus Ehlers, har valgt at gå nye veje. Han skal de næste ti måneder være administerende direktør for Mercy Ships Danmark, mens organisationens generalsekretær er på barsel.

Det skriver Mercy Ships Danmark i en pressemeddelelse.

Som direktør skal Christian Sophus Ehlers lede organisationens sekretariat og fokusere på at styrke Mercy Ships digitale tilstedeværelse og fundraising.

Han har tidligere erfaring fra en række interesse- og medlemsorganisationer, herunder Folkekirkens Nødhjælp og BUPL. Senest kommer han fra stillingen som mediechef hos Unicef Danmark.

”Mit arbejdsliv vil jeg bruge på noget, der giver mening på et dybere plan. Det gør arbejdet hos Mercy Ships Danmark. Jeg vil gerne være med til at udvikle organisationen, så vi kan blive en endnu stærkere drivkraft i at kunne yde en indsats for mennesker i udsatte positioner i verdens fattigste lande”, siger Christian Sophus Ehlers i pressemeddelelsen.

Mercy Ships Danmark blev grundlagt i 2009 og yder lægehjælp på en række hospitalsskibe til de fattige dele af befolkningen i Vestafrika. Bemandingen på Mercy Ships hospitalsskibe består udelukkende af frivillige.

I direktørstolen skal Christian Sophus Ehlers blandt andet bidrage til at udvide organisationen.

"Vi er meget glade for at få Christians fundraising-erfaringer ombord. For det er vigtigt for os, at vi udvikler vores samarbejde med sponsorer og hverver flere medlemmer. Om ca. et år sætter vi endnu et hospitalsskib i drift, så vi kan yde livsforvandlende hospitalshjælp til endnu flere fattige afrikanere," siger bestyrelsesformanden Randi Mondorf i pressemeddelelsen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Sophus Ehlers

Konsulent, medlemsrekruttering & privatfundraising, bestyrelsesmedlem, Smilfonden
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 2009), diplom i ledelse (DTU 2020)

0:000:00