Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon skal sætte tal på ministeriernes kommunikationsmedarbejdere

SPØRGSMÅL: Finansudvalget beder finansministeren oversende en oversigt fordelt på ministerområde over antallet af medarbejdere, hvis primære opgave er presse- og kommunikationshåndtering. Oversigten skal opdeles på stillingsbetegnelse samt på departement, styrelse mv.

LA vil have svar om statistik for folkesundheden i forhold til salmonella i EU

SPØRGSMÅL: European Food Safety Authority (EFSA) udarbejder på baggrund af rapporteringer fra landene årligt statistik over folkesundheden i forhold til salmonella i EU målt som antal sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere. Liberal Alliance vil nu have svar på, om fødevareministeren anerkender statistikken og hvordan han derudover forholder sig til Danmarks placering i den.

Boligministeren skal svare i sag om EU-støtte til bryghus

SPØRGSMÅL: Med henvisning til Fyns Amts Avis den 20. januar 2014 med overskriften: ”Bryghus venter stadig på EU-støtte”, beder Venstre boligministeren redegøre for, hvad han vil tage af initiativer med henblik på at støtten kan blive udbetalt til bryggeriet, uden yderligere forsinkelser.

V beder om tal på brug af Kammeradvokaten

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren redegøre for statens udgifter til køb af Kammeradvokatens ydelser de seneste fem år fordelt på de enkelte ressortområder.