Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Deler regeringen Draghis syn på Cypern-aftale?

SPØRGSMÅL: I forlængelse af Europaudvalgets spørgsmål 73 bedes ministeren oplyse, om hun deler centralbanksdirektør Mario Draghis synspunkt om, at den første aftale med Cypern, der indebar en skat på indestående under 100.000 euro, var "not smart", og kan ministeren i denne sammenhæng forklare om aftalen var i strid med EU's regler vedr. indskydergaranti?

DF: Giver "EU-ægteskab" fri adgang til Danmark?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at personer, der er kommet til Danmark pga. ægteskab med en tilrejsende EU-borger, og som efterfølgende bliver skilt fra EU-borgeren, i henhold til EU-reglerne har ret til at blive boende i landet, også selv om de ikke er selvforsørgende, samt hvilke rettigheder disse personer har i forhold til at modtage danske ydelser.

EL: Hvad betyder EU-samarbejde om FTT for Danmark?

SPØRGSMÅL: Hvad er de økonomiske konsekvenser for Danmark, hvis der i forlængelse af Kommissionens seneste forslag gennemføres et forstærket samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner (FTT) som Danmark ikke er en del af, men alligevel omfattes af?

DF bekymret: Betyder EU-regler flere familiesammenføringer?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes kommentere artiklen ”EU-regler betyder flere familiesammenførte til Danmark”, bragt på www.denkorteavis.dk den 25. februar 2013, herunder om udviklingen vurderes at være hensigtsmæssigt.

Udvalg vil have Østergaard-notat fra EU-konference

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oversende udvalget et kort referat samt en kort perspektivering set i dansk sammenhæng af rundbords-konferencen, der finder sted i Bruxelles den 11. april 2013 om universiteternes bidrag til forskning og innovation, hvor Europa-Kommissionens Joint Research Centre (JRC) inviterer universiteter og forskningsinstitutioner, erhvervsorganisationer og andre interessenter til en rundbordsdiskussion.

EL vil have svar om EU-rapport vedr. drivhusgasemission fra skifergasprojekter

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i forlængelse af KEB (2011-12) alm. del – svar på spm. 171 fremsende og kommentere EU-Kommissionens rapport over "et studie, der skal vurdere størrelsen af drivhusgasemissionen fra skifergasprojekter set over et projekts levetid", som forventedes at foreligge i juli 2012?

DF: Opfyldte Rumænien og Bulgarien virkelig københavnerkriterierne?

SPØRGSMÅL: Ifølge en artikel på Altinget den 3. april 2013 fastslår ny rapport udarbejdet af en komité nedsat af det britiske parlaments overhus, at ikke alle københavnerkritier var opfyldt, da Rumænien og Bulgarien fik EU medlemskab. Kan ministeren oplyse, hvilke kriterier, der ikke var opfyldt, samt hvem der tog beslutningen om, at dette var i orden?

DF: EU holder rapporter hemmelige

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens generelle holdning til, at man i EU's institutioner hemmeligholder rapporter, som f.eks. rapporten om formuefordeling i Eurolandene fra Den Europæiske Central Bank, fordi de indeholder information, som man fra centralt hold i EU's institutioner er bange for, at vælgerne ikke vil bryde sig om og således kan styrke den folkelige modstand imod den førte politik på et givent område?

Wammen skal redegøre for delegerede retsakter

SPØRGSMÅL: På baggrund af besvarelse af spørgsmål 38 på EUU alm. del af 15. marts 2013 bedes ministeren redegøre for antallet af delegerede retsakter i forslag fra Kommissionen siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, samt om der er en tendens til, at antallet og omfanget af delegerede retsakter i hvert forslag er stigende?