Det er derfor nærliggende at antage, at når sektordimensioneringen dikterer færre pladser på universiteterne, så vil nogle af de studerende, der oprindeligt havde interesse i en universitetsbachelor, se sig om efter alternativer.

Og når vores analyser tilmed viser en vis grad af overlap i interesser mellem humaniora og samfundsvidenskab på universiteter – for eksempel psykologi og dansk – og de fire store professionsbacheloruddannelser, så virker udkommet måske givet; sektordimensioneringen vil medføre flere studerende på uddannelser som lærer og pædagog med videre.

Svært at styre studiesøgende mod bestemte uddannelser

Problemet er, at udfaldet bliver langt mere usikkert, når intentionen er at styre de studerende hen imod – og ikke væk fra – bestemte uddannelser.

En ny analyse fra DM viser for eksempel, at selvom optaget på humaniora er faldet som følge af den ledighedsbaserede dimensionering i perioden 2015-2022, så er søgningen til de fire store professionsbacheloruddannelser faldet tilsvarende, mens optaget er forblevet nogenlunde stabilt. 

En begrænsning af studiepladserne på humaniora eller andre områder på universiteterne ikke automatisk føre til et øget optag på lærer- eller pædagoguddannelserne.

Mads Fjord Jørgensen
Fagchef, Tænketanken DEA

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det samlede optag på de fire store professionsbacheloruddannelser havde været endnu lavere, hvis ikke dimensioneringen havde fundet sted. Men det viser, at det er klogt at være varsom med antagelser om, hvordan politiske tiltag påvirker studerendes valg.

For selvom der i dag bliver optaget studerende på universitetet, som også søger én af de fire store professionsbacheloruddannelser, så vil en begrænsning af studiepladserne på humaniora eller andre områder på universiteterne ikke automatisk føre til et øget optag på lærer- eller pædagoguddannelserne.

Vi kan nemlig se, at mange af de studerende, der har dette overlap i deres uddannelsessøgning, har relativt høje karakterer. Derfor er det ikke sikkert, at det primært er denne gruppe studerende, der vil blive påvirket af en højere adgangskvotient på universiteterne grundet sektordimensioneringen og af den grund skubbet mod professionshøjskolerne.

Kan lige såvel føre til flere finansøkonomer

Så alt i alt kan sektordimensioneringen sådan set godt føre til flere studerende på de fire store professionsbacheloruddannelser. Der er bare en række usikkerheder, som i højere grad gør det til et eksperiment end et præcist redskab. Og som lige såvel kan føre til flere diplomingeniører og finansøkonomer, fremfor lærer og pædagoger.

Derfor: hvis det er et politisk ønske at understøtte, at flere, der i dag hælder mod en universitetsuddannelse, i fremtiden søger én af de fire store professionsbacheloruddannelser, så kan man for eksempel lade sig inspirere af, hvad der får et stigende antal akademikere til at søge den relativt nye meritpædagoguddannelse.

Og så er det ikke mindst afgørende, at dimensioneringen ikke står alene. Men at lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne – og det efterfølgende arbejdsliv – gøres mere attraktivt.