Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvordan sikrer vi, at kommunerne overholder lov om aktiv socialpolitik?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder beskæftigelsesministeren oplyse, om Ankestyrelsen er enig i STAR’s orienteringsbrev til kommunerne af 2. marts 2014 om samlivsvurdering. Samtidig beder partiet ministeren beskrive, hvad han i givet fald vil gøre for at sikre, at kommunerne overholder lov om aktiv socialpolitik, som beskrevet i STAR’s orienteringsbrev.

 

DF: Medvirker DONG til social dumping ved milliard-byggeri?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren kommentere artiklen fra Fagbladet 3F den 6. maj 2015: ”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Ministeren skal herunder redegøre for, om den beskrevne praksis vedrørende social dumping er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Alternativet: Manipulerer Finansministeriet med ADAM-modellen?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklare, hvordan han forholder sig til, at Finansministeriet ifølge Arbejdernes Erhvervsråd ændrer på ADAM-modellen på en måde, som bliver kritiseret for at være ufaglig.

S: Kommer der stadig praktik-penge til erhvervsskolerne?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder undervisningsministeren bekræfte, at det fortsat er intentionen at gennemføre Venstres forslag om at afsætte en pulje på 45 mio. kr. i 2015 til erhvervsskolerne til en målrettet indsats for flere praktikpladser (jf. Venstres finansudspil for 2015).