Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sagsbehandlingstid skræmmer udenlandske forskere væk

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at udlændingemyndighedernes ageren - herunder den lange sagsbehandlingstid - i den sag, der omtales i UUI alm. del - Bilag 43, er hensigtsmæssig i bestræbelserne på at fastholde kompetente forskere og profilere danske forskningsinstitutioner internationalt, og hvad vil ministeren i benægtende fald gøre for at forbedre mulighederne på dette område?

EL forstår ikke dagpengeregler for nyuddannede

SPØRGSMÅL: Jf. FIV, alm. del - svar på spørgsmål nr. 18, 19 og 20 af 30. november 2012, bedes ministeren redegøre for årsagerne til, at en uddannelse skal vare mindst 18 måneder/tre halvårlige semestre for, at en nyuddannet kan modtage dagpenge. Herunder hvorfor uddannelsens ECTS-point ikke har betydning frem for uddannelsens længde?

DF kritiserer millionlønninger på erhvervsakademierne

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at undervisere på erhvervsakademierne kan have årslønninger på 1 mio. kr., jf. artikel i Politikken den 20. december 2012, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at underviserne reelt arbejder i den tid, de får betaling for?

V: Hvordan kan akutjob blive en succes?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer det kræver i lovgivningen at sikre, at ledige søger stillinger som udtalt af ministeren i Jyllands-Posten den 19. december 2012?

V vil have Østergaard ind i sag om for få danske EU-tolke

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i forlængelse af Europaudvalgets samråd med europaministeren den 7.december 2012 vedr. det danske sprog og danske ansættelser i EU, oversende oplysninger om, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at rette op på situationen med de få danske tolke i EU, herunder tidsplanen for den iværksatte undersøgelse af translatør- og tolkeområdet

EL raser over svindel med AMU-kurser

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det nødvendigt at tilbagerulle de private aktørers stigende deltagelse i udbuddet af AMU-kursusvirksomhed – henset til, at svindlen med tilskudsmidler til AMU-kursusvirksomhed først og fremmest kan lokaliseres til private udbydere, og i bekræftende fald, hvordan?