Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S beder finansministeren redegøre for det økonomiske råderum

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder finansministeren slå sit syn på statens økonomiske råderum fast. Ministeren har for nylig udtalt, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er på 40 milliarder kroner, men ifølge Socialdemokraterne også tidligere anført, at det blot lød på 31 milliarder kroner.

EL beder minister kommentere Altinget-artikel om adgangskrav

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder undervisningsministeren kommentere artiklen "Nye adgangskrav skræmmer voksne elever væk", bragt i Altinget den 3. november 2015. Artiklen viser, at antallet af voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, er blevet halveret efter indførelsen af karakterkrav.

 

SF: Hvordan vil regeringen sikre ligeløn?

SPØRGSMÅL:

SF beder minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) redegøre for, hvilket initiativer regeringen forventer at iværksætte med henblik på at sikre ligeløn.

 

S: Skaber energiteknologisk program arbejdspladser?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) svare på, om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er med til at skabe arbejdspladser og øge danske eksportindtægter.

 

S: Hvorfor lave om på fond til bedre arbejdsmiljø?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder beskæftigelsesministeren svare på, om det er tilfredsstillende, at de tilbageværende midler i forebyggelsesfonden, der skulle benyttes til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark, nu er flydende midler og dermed indgår i finanslovsforhandlingerne.

S: Hvad mener finansministeren egentlig om landets økonomi?

SPØRGSMÅL:

På baggrund af Finansministeriets "Opdaterede 2020-forløb" fra september beder Socialdemokraterne ministeren vurdere, om følgende citatet i Politiken den 10. oktober er rigtigt: "Der er mig bekendt et råderum frem mod 2020 på 31 milliarder kroner. Det blev nedjusteret fra 39 milliarder kroner. Men for 2016 er der ingen penge".

 

DF: Skal syge virkelig i ressourceforløb?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren svare på, om det var hensigten med førtidspensionsreformen at få meget syge mennesker til at gennemgå ressourceforløb.

Alternativet: Manipulerer Finansministeriet med ADAM-modellen?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklare, hvordan han forholder sig til, at Finansministeriet ifølge Arbejdernes Erhvervsråd ændrer på ADAM-modellen på en måde, som bliver kritiseret for at være ufaglig.