Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Claus Hjort angriber "absurd" jobrotationsordning

SPØRGSMÅL: Hvorfor skal elever og lærlinge, som uddannes på helt almindelig vis, blandes ind i beskæftigelsesindsatsen, og er den absurde ordning ikke at lægge gift ud for en i øvrigt fornuftig ordning med jobrotation?

DF kritiserer nye EU-regler for børne- og ungeydelser

SPØRGSMÅL: Mener ministeren ikke, at det er undergravende for det danske velfærdssamfund, at EU pådutter os, at udenlandsk arbejdskraft har ret til børne- og ungeydelse fra dag et, og vil regeringen i EU arbejde for, at denne detailstyring laves om, så Danmark fremover selv kan bestemme, hvilke kriterier der skal gælde for tildeling af sociale ydelser?

V spørger til grænserne for boligjobordningen

SPØRGSMÅL: Er det ministerens opfattelse, at boligjobordningens positivliste bør omfatte alle tiltag inden for ordningens formål på private hjem, herunder f.eks. opsætning af en carport i en privat garage?

V: Hvorfor er det nødvendigt at

SPØRGSMÅL: Hvordan ser statsministeren sammenhængen mellem, at Socialdemokraternes politiske ordfører udtaler til Politiken den 9. juni 2013, at han hver dag »står op og går i krig med Venstre«, når statsministeren samtidig ønsker at lave brede politiske forlig?

EL: Store problemer på byggepladser med udenlandsk arbejdskraft

SPØRGSMÅL: Når byggefagforbundene under BAT-kartellet på deres aktionsdag den 23. maj 2013 kunne finde 319 ud af 538 byggepladser med udenlandsk arbejdskraft, der ikke havde tydelige skilte med de lovpligtige oplysninger om virksomheden, hvilket svarer til, at de nye skilteregler blev overtrådt 59,3 pct. af tilfældene, er det så efter ministerens mening tilfredsstillende, at der sker et så omfattende brud på reglerne?

K revser nye skatteregler for transport- og logistikvirksomheder

SPØRGSMÅL: Idet de nye regler om skat af arbejdsudleje forringer danske transport- og logistikvirksomheders konkurrenceforhold til udenlandske konkurrenter, hvilket kan føre til, at danske transport- og logistikvirksomheder udkonkurreres eller tvinges til at flytte aktiviteter til udlandet, vil ministeren så sørge for en ændring af reglerne, eller hvad vil ministeren gøre, for at reglerne ikke kommer til at påvirke erhvervslivet og beskæftigelsen i Danmark?

V: Erhvervslivet drømmer om svensk skattetryk

SPØRGSMÅL: Hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af artiklen »Erhvervsliv drømmer om svensk skattetryk» i Børsen den 22. maj 2013, hvor det fremgår, at et skattetryk som det svenske vil øge Danmarks samlede velstand med 53 milliarder?

EL sætter fingeren på nye regler for handicappede

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer med handicap eller kroniske lidelser, der henvises til kontanthjælp, fordi kommunen ikke mener, at det endnu er tilstrækkeligt dokumenteret, at de ifølge de nye regler er berettigede til fleksjob eller førtidspension, bliver ramt af kontanthjælpsreglerne om ikke at måtte eje noget, så de f.eks. tvinges til at opbruge en børneopsparing?