Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V vil have tal på alle overførselsindkomster

SPØRGSMÅL: Venstre beder om tal på, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 18-65 år, der modtager månedlig økonomisk støtte fra det offentlige i form af indkomstoverførsler.

V vil regne på "svensk" beskæftigelsesindsats i Danmark

SPØRGSMÅL: Venstre beder beskæftigelsesministeren oplyse, hvor stor besparelsen ville være i kr., hvis Danmark brugte det samme antal offentlige kr. på den aktive beskæftigelsesindsats som i Sverige opgjort som pct. af BNP.

SF spørger til SU-grænse

SPØRGSMÅL: Er personer, der modtager 20-23 timers undervisning om ugen, uden nogle forsørgelsesrettigheder, når man ifølge SU-styrelsen skal modtage mindst 23 skemalagte timer om ugen for at få SU, samtidig med kan man ikke have nogen dagpengeret, når man modtager over 19 timers undervisning om ugen.

V ønsker svar om flytning af statslige arbejdspladser

SPØRGSMÅL: Venstre beder økonomi- og indenrigsministeren redegøre for ændringer i antal og placering af statslige arbejdspladser i forbindelse med regeringens overvejelser om at omorganisere statsforvaltningerne.

LA: Hvordan påvirker uddannelsesmål BNP?

SPØRGSMÅL: Liberal Alliance beder finansministeren oplyse effekten af opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne på den gennemsnitlige årlige vækstrate i BNP.

Corydon skal redegøre for offentlige it-systemer

SPØRGSMÅL: I forlængelse af samrådet i Beskæftigelsesudvalget om PROASK, skal finansministeren oplyse, om der på det statslige område er andre it-systemer end PROASK, der er under udvikling eller afprøvning.

S-ordfører vil regne på vækstudspil fra K

SPØRGSMÅL: Jesper Petersen (S) beder finansministeren vurdere vækstprocenten i det offentlige forbrug som følge af Det Konservative Folkepartis vækstudspil: ”Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger”.

SF: Vil højere uddannelsesniveau forbedre de offentlige finanser?

SPØRGSMÅL: SF vil have vurderet, om en stigning i det gennemsnitlige uddannelsesniveau i den private sektor uden en tilsvarende stigning i den offentlige sektor vil forbedre de offentlige finanser i forhold til en situation, hvor det gennemsnitlige uddannelsesniveau stiger lige meget i de to sektorer.