Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Prehn: IT-problemerne har Landbrugssstyrelsens store opmærksomhed

SVAR:

IT-SYSTEM: Fødevareministeren svarer Samira Nawa (R), at han ikke er tilfreds, når Landbrugsstyrelsens IT-systemer ikke fungerer efter hensigten, men at det er styrelsens forventning, at landbrugerne og landbrugets rådgivningsbranche fremover vil opleve, at IT-systemerne generelt kommer til at fungere bedre.

Hummelgaard: Taksten for behandling af anmeldte arbejdsulykker er uafhængig af sagens udfald

SVAR:

SAGSOMKOSTNINGER: Beskæftigelsesministeren svarer Torsten Gejl (ALT), at taksten for behandling af henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme er uafhængig af sagens udfald, og taksten bliver fastsat årligt af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Taksten for behandling af en anmeldt arbejdsulykke er i 2021 fastsat til 10.170 kroner, og taksten for behandling af en anmeldt erhvervssygdom er i 2021 fastsat til 5.450 kroner.

Krag: Krigsveteraner er også omfattet af ordningen med et socialt frikort

SVAR:

DET SOCIALE FRIKORT: Social- og indenrigsministeren svarer Marie Bjerre (V), at krigsveteraner også er omfattet af ordningen med et socialt frikort, hvis de opfylder målgruppekriterierne. For at sikre at krigsveteraner i målgruppen kender til ordningen, vil ministeriet i 2021 starte en dialog med relevante aktører.