Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Kolding skal tage stilling til sygedagpenge-sager

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt beskæftigelsesministeren forholde sig til, at Kolding Kommune undlader at tilbagebetale sygedagpenge til borgere, der har fået medhold ved Højesteret i, at det var ulovligt at fratage dem sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Ifølge ministeren skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, når det gælder spørgsmålet om forældelse af et eventuelt tilbagebetalingskrav. 

 

Minister redegør for ressourceforløbsydelsen

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt beskæftigelsesministeren vurdere rimeligheden af, at en person modregnes i ressourceforløbsydelsen, hvis personen vinder en faglig sag om underbetaling. Ifølge ministeren er det alene indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Hvis en ressourceforløbsmodtager har eller får formue, medfører formuen ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.

 

Lunde Larsen svarer om det økonomiske råderum

SVAR:

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) afviser, at regeringen taler med to tunger om det økonomiske råderum. Socialdemokraterne undrede sig eller over, hvorfor han henviser til et hul i statskassen på 3 milliarder kroner, når finansministeren afviser det og tværtimod opjusterer forventningerne til det økonomiske råderum.

Minister forklarer Ankestyrelsens stop for sygedagpenge

SVAR:

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) redegør i et svar til Enhedslisten for, hvorfor Ankestyrelsen i sin principafgørelse 75-15 om ulovligt stop for sygedagpenge har afvist at genoptage sagerne.

Ellen Trane: Sådan vil vi sikre ligeløn

SVAR:

En ligelønsredegørelse og automatisk udsendelse af kønsopdelt lønstatistik til virksomheder, det er ifølge minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) de redskaber, regeringen vil arbejde med i forhold til sikring af ligeløn mellem mænd og kvinder.

Lunde Larsen: Ikke mit ansvar at svare om energiteknologiske arbejdspladser

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) svare på, om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er med til at skabe arbejdspladser og øge danske eksportindtægter. Ifølge ministeren hører det spørgsmål imidlertid hjemme under energi-, forsynings- og klimaministeren, som har besvaret spørgsmålet mundtlig i Folketingssalen onsdag den 4. november.

 

Finansministeren redegør for det økonomiske råderum

SVAR:

I forbindelse med Opdateret 2020-forløb, september 2015 er der ifølge finansministeren sket en række justeringer af det offentlige forbrug og udgifter til forskning og udvikling i 2016-2020 sammenlignet med den seneste fremskrivning august. Stigningen i ’det offentlige forbrug og F&U-udgifter’ fra 2015 til 2020 er på den baggrund opjusteret med fra knap 14 milliarder kroner i august til aktuelt godt 17 milliarder kroner.  Det medfører, at den akkumulerede stigning i fra 2015 til 2020 øges fra godt 31 milliarder kroner i august til aktuelt omkring 40 milliarder kroner.

Minister kommenterer Altinget-artikel om adgangskrav

SVAR:

Undervisningsministeren forholder sig her til artiklen "Nye adgangskrav skræmmer voksne elever væk", bragt i Altinget den 3. november 2015. Artiklen viser, at antallet af voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, er blevet halveret efter indførelsen af karakterkrav.

Minister: Vi har ikke ændret på fond til bedre arbejdsmiljø

SVAR:

Socialdemokraterne undrer sig over, at de tilbageværende midler i forebyggelsesfonden, der skulle benyttes til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark, er blevet "flydende midler". Beskæftigelsesministeren forklarer dog, at hvis de resterende fondsmidler skal anvendes til formål, der ikke er dækket af ovenstående indsatsområder, vil det indebære en lovændring. Herefter vil midlerne kunne anvendes til de formål, et politisk flertal måtte ønske at prioritere.