Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Sådan vurderer vi arbejdsmarkedets uddannelsesbehov

SVAR: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) forklarer, at dimensioneringsmodellen baserer sig på tidsserier for historisk ledighed som indikator for uddannelsers samfundsmæssige relevans. Der indgår ikke fremskrivninger af efterspørgslen efter arbejdskraft.

Minister redegør for Arbejdstilsynets afgørelser

SVAR: I 2013 blev 2,7 procent af Arbejdstilsynets ca. 23.000 afgørelser, påklaget. 39 procent af de påklagede afgørelser blev ophævet af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets behandling af klagesagen. Resten blev sendt til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet, der efterfølgende omgjorde 36 pct. af afgørelserne. Det forklarer beskæftigelsesministeren i et svar til Venstre.

Sareen: Vi støtter ikke EU-forslag om kvindekvoter

SVAR: Regeringen støtter i overensstemmelse med det mandat, der er givet i Folketingets Europaudvalg, ikke det forslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, som Kommissionen har fremlagt. Samtidig vil regeringen holde Folketinget orienteret om sagens udvikling, forklarer socialminister Manu Sareen (R).

Minister: Førtidspension til folk uden arbejdsevne - det er klart

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) slår i svar til Enhedslisten fast, at hvor det åbenlyst er uden formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal tilkendes førtidspension. "Det står helt klart," lyder det fra ministeren.

Skatteministeren: Det betyder registreringsafgiften for taxierhvervet

SVAR: Regeringen har i sit vækstudspil 2014 foreslået en afgiftsharmonisering af registreringsafgiften. En fordel for taxierhvervet bortfalder derfor ifølge skatteminister Benny Engelbrecht (S). Det trækker på sigt i retning af lavere beskæftigelse i taxierhvervet og tilsvarende stigning i beskæftigelsen i andre erhverv, lyder det fra ministeren.

Minister: Arbejdstilsynet underlagt standardregler

SVAR: I et svar til Venstre, der ville vide, om Arbejdstilsynet ved fejlvurderinger kan gøres ansvarlig for eventuelle tab for virksomheden, svarer beskæftigelsesministeren, at almindelige erstatningsretlige regler gælder. Det er i givet fald domstolene, der skal tage stilling til, om Arbejdstilsynet har pådraget sig et erstatningsansvar.

Corydon redegør for betydning af offentlig nulvækst

SVAR: Offentligt nulvækst betyder ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), at der vil være færre ansatte og færre ressourcer til at udvikle den offentlige velfærd. Ifølge ministeren skønnes nulvækst sammenlignet med regeringens politik at medføre ca. 28.000 færre fuldtidsbeskæftigede i den offentlige sektor i 2020.

Minister svarer om dommernes biindtægter

SVAR: Bibeskæftigelsesnævnet afgiver hvert år en redegørelse for nævnets virksomhed. Den seneste er fra den 11. april 2014. Redegørelsen indeholder hovedtallene i dommernes indberetninger for 2013. Det fremgår bl.a., at de samlede indtægter ved bibeskæftigelse var på 56.110.664 kr.

Mette Frederiksen: Får ikke dagpenge-info fra EU-lande

SVAR: I et svar til Venstre vedrørende EU-borgere og dagpenge oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at a-kasserne ikke har pligt til særskilt at registrere og indberette underretninger fra udenlandske myndigheder vedrørende medlemmer, der har taget dagpengene med til et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder.