Østergaard afviser at udvide BoligJobordningen
SVAR: Skatteminister Morten Østergaard (R) afviser et forslag fra Venstre om at sikre skattefrihed til tyverisikring inden for den nuværende ramme til Boligjobordningen.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SVAR: Skatteminister Morten Østergaard (R) afviser et forslag fra Venstre om at sikre skattefrihed til tyverisikring inden for den nuværende ramme til Boligjobordningen.
SVAR: Statsministeren erklærer sig enig med kansler Merkel i, at EU ikke er én stor velfærdsstat, hvor der udlignes på tværs. Arbejdstagere, som flytter mellem medlemsstaterne, skal gøre det for at søge arbejde, mener statsministeren.
SVAR: Venstre havde bedt statsministeren forholde sig til partifællen Bjarne Laustsens kommentar om, man "ikke kan forklare, at børn, der vedbliver at være i Polen, skal have en dansk børnecheck, for vi har relativt højere udgifter til at have børn i Danmark”. Læs statsministerens svar til Venstre her.
SVAR: Med en såkaldt ”landdistriksvidenspilotordning” vil man ifølge boligminister Carsten Hansen (S) kunne risikere, at virksomheder, der ligger ved siden af hinanden, men på hver sin side af en kommunegrænse, vil blive behandlet forskelligt, til trods for at der er tale om en statslig ordning, På denne baggrund vurderes en såkaldt »landdistriksvidenspilotordning« derfor ikke for hensigtsmæssig.
SVAR: Venstre havde bedt finansministeren udrede, hvilke af den offentlige sektors opgaver der efter ministerens opfattelse ikke er essentielle. Men ifølge ministeren findes der ikke en entydig og udtømmende definition af hverken offentlig velfærd, kernevelfærd eller essentielle offentlige opgaver.
SVAR: Statsministeren oplyser til Venstres Anni Matthiesen, at ressortansvaret for de frivillige henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold samt Kulturministeriet.
SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) er det et problem, at det er vanskeligt at sammenligne værdien af kontrolindsatsen før og efter etableringen af Udbetaling Danmark.
SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) afviser at fastsætte en frist for, hvor længe en kommune må være om at træffe afgørelse i en sag, som er hjemvist af Ankestyrelsen. En sådan frist kunne blive opfattet som en generelt acceptabel sagsbehandlingstid i flertallet af hjemviste sager. Det ville ikke være til fordel for borgerne, mener ministeren.
SVAR: Den seneste ministerrokade har ifølge finansministeren ikke ændret ved regeringens overordnede tilgang til placeringen af statslige arbejdspladser. Rokaden betød bl.a., at ressortansvaret for Kystdirektoratet overføres fra Transportministeriet til Miljøministeriet. I den forbindelse er der ikke planer om at flytte opgaver eller funktioner fra Kystdirektoratet i Lemvig til Miljøministeriets departement eller styrelser i København.
SVAR: Enhedslisten vil sikre, at EU fører kontrol med, at støttekroner ikke går til udflytning af arbejdspladser. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) deler den tilgang til sagen.