Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister forsvarer Arbejdstilsynet i sag om høj bøde

SVAR: Min holdning er, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet har muligheden for at skride ind, hvis der i forbindelse med arbejdet er risiko for liv eller helbred, fx hvis der er fare for at styrte ned i forbindelse med arbejdet.

Frederiksen svarer på kritik af skønmaleri af fleksjob-reform

SVAR: Jeg vil gerne understrege, at det er hævet over enhver tvivl, at samtlige opgaver skal løses i overensstemmelse med de gældende regler på udbudsområdet. Samtidig vil jeg gerne slå fast, at alle presseaktiviteter, der vedrører mig som minister, altid varetages af ministeriets medarbejdere.

Regeringen afviser kritik af akutjobordning

SVAR: Jeg er ikke bekymret ved at give nogle af de langtidsledige en ekstra håndsrækning, og jeg skal i den forbindelse fremhæve, at antallet af akutjob kun udgør en lille del af det samlede antal jobskift, der årligt sker i Danmark.

Krag: Ikke mit ansvar at sikre personale imod vold

SVAR: Det er regionernes og de stedlige ledelsers ansvar at sikre vilkårene for personalet i det danske sundhedsvæsen, herunder begrænse risikoen for og følgerne af vold mest muligt. Jeg er bestemt af den opfattelse, at regionerne tager dette ansvar alvorligt, herunder at påbud udstedt af Arbejdstilsynet giver regionens ledelse anledning til at iværksætte de nødvendige tiltag.

Mette Frederiksen redegør for regler ved overgang fra dagpenge til uddannelsesydelse

SVAR: Hvis dagpengeperioden ophører eksempelvis den 12. i en måned, og der udbetales særlig uddannelsesydelse med virkning fra den 13. i samme måned, vil dagpengene indtil den 12. ikke indgå i beregningerne af den særlige uddannelsesydelse. Særlig uddannelsesydelse for den pågældende måned vil først blive beregnet fra den 13. i måneden.

Antorini redegør for vinterferie-datoer

SVAR: I mange kommuner fastsætter kommunalbestyrelsen helt generelt for alle kommunens folkeskoler, hvornår eleverne holder ferie og fridage. I andre kommuner overlader kommunalbestyrelsen beslutningen til den enkelte skole, fx ved delegation til skolebestyrelsen. Der er således stor lokal frihed. Denne del af det kommunale selvstyre ser jeg ingen grund til at ændre på.

Corydon kan ikke redegøre for S-kritik af VK-regeringens offentlige budgetter

SVAR: Som det blandt andet fremgår af budgetloven, har det i en længere årrække været svært for skiftende regeringer at styre væksten i de offentlige udgifter. Der foreligger ikke i Finansministeriet opgørelser, der sammenligner historiske udspil og planer med den faktiske udvikling i økonomien, og som muliggør en retvisende besvarelse af spørgsmålet.

Vestager: Grønne afgifter kan koste arbejdspladser

SVAR: Ligesom afgifter kan være med til at give en tilskyndelse til at bruge energi mere effektivt, og man derfor bliver mere konkurrencedygtig, så er det klart, at den balance også kan skride, så det bliver en belastning for virksomheden.