Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Undersøger vilkår for iværksættere

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt beskæftigelsesministeren redegøre for, hvordan man vil sikre flere kvindelige iværksættere. Ministeren nøjes med at oplyse, at der er igangsat et tværministerielt arbejde, som skal kigge på bedre rammevilkår for iværksættere og selvstændige generelt.

 

Minister: Her i EU er Uber forbudt

SVAR:

Det fremgår ifølge transportministeren af rapporter fra IRU (International Road Transport Union) og ITF (International Transport Workers Federation), at virksomheden Uber eller kørsel udført på grundlag af Ubers app ikke er tilladt i Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Spanien, Portugal, Bulgarien og Rumænien.

 

Neergaard gennemgår reglerne for ressourceforløb

SVAR:

Ressourceforløb bygger ifølge beskæftigelsesministeren på reglerne for kontanthjælp. Reglerne for ressourceforløbsydelse er imidlertid lempeligere end tilfældet er for kontanthjælp, da modtagerens formue og en eventuel ægtefælles formue og indtægter ikke har indflydelse på udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Det er således kun borgerens egne indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Finansministeren redegør for statens ansatte

SVAR:

Finansministeren oplyser i et svar til Liberal Alliance, at det ikke er muligt at udarbejde en retvisende statistik for antallet af administrativt ansatte i de enkelte offentlige delsektorer. På det kommunale område opgør Social- og Indenrigsministeriet imidlertid årsværk for ledelse og administration. De tal kan hentes her.

Ellemann: Vil ikke kigge Ankestyrelsens arbejde efter i kortene

SVAR:

Dansk Folkeparti havde krævet svar på, om regeringen vil lave en uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen med henblik på at afdække kvaliteten i styrelsens arbejde. Ifølge socialministeren vil det være "et meget vidtgående skridt at tage." Ministeren kan samtidig ikke pege på "en god grund til at foretage en sådan undersøgelse."

Minister: Det skal Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst lave

SVAR:

Det nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst har ifølge erhvervs- og vækstministeren til formål at ”understøtte virksomheders arbejde med at tage samfundsansvar og de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe vækst.” Han forklarer her, hvad det indebærer.