Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan vil farvel til kontanthjælpsloft påvirke beskæftigelsen

SVAR:

Som den daværende beskæftigelsesminister svarede Beskæftigelsesudvalget d. 13. oktober 2013, så blev det efter afskaffelsen af det gamle kontanthjælpsloft skønnet, at såfremt kontanthjælpsloftet blev genindført, ville dette isoleret set forbedre den strukturelle saldo med ca. 20 millioner kroner. Omregnet til beskæftigelseseffekt, svarer det til at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 100 personer.

Minister: Uvist hvornår udflyttede arbejdspladser fungerer 100 procent igen

SVAR:

Alternativet havde bedt erhvervs- og vækstministeren forholde sig til tidsperspektivet for, hvornår udflyttede arbejdspladser fra hovedstadsområdet forventes at fungere 100 procent igen. Ifølge ministeren foreligger der ikke systematiske undersøgelser af effekten på opgavevaretagelsen i forbindelse med flytninger i Danmark, hverken på kort eller lang sigt.

 

Minister: Så meget kan der spares på Arbejdstilsynet

SVAR:

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer ifølge beskæftigelsesministeren, at der frem mod 2018 kan opnås en årlig effektivisering i størrelsesordenen 30-40 millioner kroner i Arbejdstilsynet. Regeringen foreslår, at de midler, der bliver frigjort via effektiviseringer, forbliver en del af Arbejdstilsynets samlede bevilling. Midlerne vil således kunne bruges på bl.a. flere tilsyn.

DF må vente endnu længere på svar om DONG og social dumping

SVAR:

Allerede den 3. september bad Dansk Folkeparti beskæftigelsesministeren kommentere artiklen fra Fagbladet 3F den 6. maj 2015: ”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Svaret er endnu ikke kommet, og nu meddeler ministeren, at har jeg anmodet justitsministeren om bidrag.

Neergaard: Vil ikke kommentere lovforslag om løn- og arbejdsvilkår for chauffører

SVAR:

Socialdemokraterne ville vide, hvad beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) mener om L 192 om løn- og arbejdsvilkår for chauffører og udvidelse af overenskomstnævnets kompetence m.v. Men da lovforslaget blev fremsat i foråret 2015 af transportministeren i den tidligere regering og forslaget bortfaldt, da der blev udskrevet valg til Folketinget, ønsker han ikke at forholde sig til det.

 

Minister redegør for stigende antal elever i skolepraktik

SVAR:

Der er ifølge undervisningsministeren flere faktorer bag stigningen i antallet af elever, der er i gang med skolepraktik. Det handler blandt andet om konjunkturudvikling i samfundet, forklarer ministeren, som kalder skolepraktik for en trædesten, der kan understøtte de unges muligheder for at gennemføre deres uddannelse.

Minister: Praksisundersøgelse ikke nok til at vurdere kommunernes jobindsats

SVAR:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mener ifølge beskæftigelsesministeren ikke, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse giver grundlag for at vurdere, om kommunerne gør en tilstrækkelig indsats for at give borgerne de rette tilbud, som kan hjælpe dem i uddannelse eller arbejde. Styrelsen forventer i efteråret 2015 at afslutte en evaluering af kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen.

 

Minister besvarer lang række spørgsmål om jobrotation

SVAR:

På Enhedslistens foranledning svarer beskæftigelsesministeren her på en en lang række spørgsmål om jobrotation. Spørgsmålene falder i kølvandet på TV2-programmet Operation X's afsløring af virksomheder, der spekulerer i jobrotationsordningen.