Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister ser ingen kønskonsekvenser af dimensioneringsmodel

SVAR: Enhedslisten havde bedt uddannelsesministere svare på, hvordan den planlagte dimensioneringsmodel vil påvirke hhv. kvinders og mænds beskæftigelsesmuligheder og forskerkarrierer på universiteterne. Regeringen er optaget af, at der ikke uddannes til ledighed, og her gør det ingen forskel om det drejer sig om kvinder eller mænd, lyder svaret.

Corydon svarer om offentligt ansatte ved lønreguleret nulvækst

SVAR: På Jesper Petersens (S) foranledning svarer finansminister Bjarne Corydon (S) her på, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være, hvis der indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2015.

Corydon forsinkes med oversigt over råd, nævn og udvalg

SVAR: Venstre havde bedt finansminister Bjarne Corydon (S) om at opdatere oversigten over råd, nævn, centre, udvalg og priser, som tidligere har fremgået af spørgsmål 322 fra Folketingsåret 2012-13. Ministeren er dog blevet forsinket, og vender tilbage "hurtigst muligt".

Sareen redegør for sagsbehandlingstider i kommunerne

SVAR: Ifølge socialminister Manu Sareen (R) var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i september måned på 8,2 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden januar til og med september 2014 udgjorde 8,9 måneder.

Antallet af EU-borgere på kontanthjælp stiger

SVAR: Ifølge beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er antallet af EU/EØS-statsborgere, der har modtaget kontanthjælp, steget fra knap 4.100 fuldtidspersoner i 2011 til ca. 4.900 fuldtidspersoner i 2013. Til sammenligning er det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20.000 fuldtidspersoner i perioden 2011 til 2013.

Heunicke: Femern-projektet skal selvfølgelig følge reglerne

SVAR: Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skal foregå i overensstemmelse med de aftaler og regler, som gælder for arbejdsmarkedets parter både i Danmark og i Tyskland, slår transportminister Magnus Heunicke (S) fast. Derfor vil der via udbudsmateriale og anlægskontrakter blive indarbejdet krav til at overholde gældende regler på området.

Sådan hjælper regeringen veluddannede flygtninge i arbejde

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) svarer her om beskæftigelsesindsatsen rettet mod veluddannede flygtninge. På uddannelsesområdet har flygtninge siden år 2000 blandt andet haft ret til en gratis vurdering af niveauet for deres eksisterende kvalifikationer, som sammenlignes med niveauet af tilsvarende danske uddannelser.