Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon har regnet på konkurrenceevne, BNP-vækst og beskæftigelse

SVAR: Nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 indebærer en besparelse på godt 17 mia. kr. efter tilbageløb af moms og afgifter mv. vedrørende det offentlige varekøb. Det skønnes, at en alternativ disponering til lavere bundskat kan på sigt bidrage til at øge beskæftigelsen med i størrelsesordenen 9.000 personer, og øge velstanden med omkring 6 mia. kr.

Corydon sætter ord på besparelser

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon svarer her Enhedslisten om de 2015-besparelser, regeringen har lagt op til i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger.

Corydon sætter tal på offentlig forbrugsvækst

SVAR: I det makroøkonomiske forløb bag Konvergensprogram 2014 (KP14) forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre ca. 0,6 pct. årligt i gennemsnit frem til 2020. Det svarer til en realvækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på ca. 20 mia. kr. fra 2014 til 2020. Stigningen i det offentlige forbrug fra budgetterne i 2013 til 2020 er ca. 22 mia. kr.

V må vente på tal for beskæftigelsesfrekvensen i belastede boligområder

SVAR: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har ikke haft mulighed for at levere svar på, om beskæftigelsesfrekvensen i de belastede boligområder i dag er højere eller lavere end før afskaffelsen af 225-timers reglen, kontanthjælpsloftet, starthjælp og introduktionsydelse i december 2011.

Corydon forsinket med svar om ubrugte puljemidler

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon (S) skal til Finansudvalget levere en samlet oversigt over uforbrugte puljemidler, reserver o.lign. i årene 2012-2014 fordelt på ministerområder. Ministeren har imidlertid ikke kunnet levere svaret indenfor den normale svartid.

Corydon har regnet på nulvækst i det offentlige forbrug

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) skønnes pris- og lønreguleret nulvækst frem mod 2020 at indebære en reduktion af den offentlige beskæftigelse inden for offentlig forvaltning og service sammenlignet med Konvergensprogram 2014 på ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede.

Så meget kan hjemmeboende mellem 25 og 29 år få i uddannelseshjælp

SVAR: Uddannelseshjælp til 25-29 årige hjemmeboende udgør 2.524 kr. pr. måned. En person, der er aktivitetsparat, kan endvidere modtage et aktivitetstillæg på 8.165 kr. pr. måned. Den samlede ydelse udgør herefter 10.689 kr. pr. måned, svarende til kontanthjælpen til personer, som er fyldt 30 år og ikke er forsørgere.

Minister: Derfor bruges Studenterrådgivningen mere

SVAR: Fra 2011 til 2013 er bestanden af studerende på de videregående uddannelser steget fra ca. 230.000 til ca. 260.000 studerende, hvilket svarer til en stigning på ca. 13 procent. Derfor oplever Studenterrådgivningen en fortsat stigning i henvendelser fra studerende, lyder det fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Sådan vil regeringen følge op på Produktivitetskommissionens arbejde

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) vil en opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blandt andet bero på indholdet i en aftale om Vækstpakke 2014 samt udfaldet af analyser, der er eller vil blive påbegyndt, herunder foreslåede analyser i Vækstpakke 2014.