Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Støjberg: Ingen tvinges til at få efterløn udbetalt

SVAR: Jeg vil gerne slå fast, at ingen skal tvinges ud af efterlønsordningen. Det er helt frivilligt, om den enkelte ønsker at være med i ordningen eller ej. Det betyder selvfølgelig også, at det er op til den enkelte person, der trækker sig ud af ordningen, om personen vil have pengene udbetalt kontant eller overført til en pensionsopsparing.

Minister vil dæmme op for fejl med NemID på Jobnet

SVAR: Arbejdsmarkedsstyrelsen har idriftsat en fejlrettelse, så det fremover kontrolleres, om det er de korrekte Jobnet brugerkonti og NemID, der kobles ved Jobnet brugernes første logon på Jobnet med NemID.

Støjberg afviser forligsbrud

SVAR: De finansieringsbidrag fra Forebyggelsesfonden, der indgår i aftalerne om ”Bolig Job-plan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet” og ”Kassen stemmer – ambitioner om mere” har først virkning fra 2012, det vil sige efter afholdelse af et folketingsvalg. Der er således ikke tale om et aftalebrud.

Minister: Kan ikke aftales længere arbejdstid

SVAR: Jeg er stor tilhænger af den danske model, hvor løn og arbejdsforhold aftales mellem arbejdsmarkedets parter. EU-reglerne om flyve- og hviletid for piloter er ikke til hinder for den danske model, så længe aftalerne kan rummes indenfor EU-reglernes maksimale arbejdstid og minimale hviletid.

Ikke tal på EU-lande, der anvender ID-kort på byggepladser

SVAR: Arbejdstilsynet har ikke systematisk undersøgt, hvilke EU-lande, der har indført ID-kort-ordninger på byggepladser. I forbindelse med vurderingen af den ID-kort-ordning, som parterne på bygge- og anlægsområdet foreslog indført i Danmark, foretog Arbejdstilsynet i starten af 2009 en undersøgelse af ID-kort-ordninger i en række andre lande.

Støjberg: Jeg har svaret om sygedagpenge tidligere

SVAR: Jeg har på et samråd den 4. maj 2011 om sygedagpengelovens varighedsbegrænsning svaret på spørgsmål BD, der var identisk med det her stillede spørgsmål. Jeg vil henholde mig til det svar, som jeg gav under samrådet

Minister bagetaliserer Bornholmerfærgens polske aftale

SVAR: De 52 enkeltture med M/F Skania vil i 2011 udgøre blot 1,5 % af alle Færgen A/S’ ture på Rønne-Ystad. Færgen A/S har endvidere oplyst, at Unity Line, som ejer M/F Skania, hovedparten af tiden sejler på ruten mellem Ystad og Świnoujście.

Pind afviser at forhindre udlændinge i at udføre konflikramt arbejde

SVAR: Da det ikke er ulovligt at udføre konfliktramt arbejde, og da offentlige myndigheder skal forholde sig neutrale i forbindelse med igangværende arbejdskonflikter, agter jeg ikke at indføre bestemmelser i udlændingelovgivningen, der regulerer betingelserne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til konfliktramt arbejde.

Minister positiv over for SF-forslag om landsdækkende iværksætterdag

SVAR: SF’s forslag om en landsdækkende entreprenørskabsdag på tværs af alle uddannelser er i tråd med regeringens eksisterende tiltag på området. I forlængelse heraf, er jeg positiv over for at se på forslaget, og jeg vil bede mine embedsmænd om at drøfte forslaget nærmere i det tværministerielle partnerskab for uddannelse i entreprenørskab.