Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister løfter lidt af sløret for iværksætterstrategi

SVAR:

Regeringens iværksætterstrategi vil bl.a. sætte fokus på, hvordan regeringen kan styrke virksomhedernes vækstvilkår, skriver erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Socialdemokraterne. Flere danske virksomheder skal udnytte potentialet i en global og digital verden, tilføjer han.

Minister: Staten dækker kommunernes udgifter for flygtninges praktik

SVAR:

Uddannelsesministeren kender ikke til de ressourcer, der anvendes på daginstitutionsområdet i forbindelse med virksomhedspraktik, herunder særskilt for flygtninge og migranter i praktik. Ministeren oplyser dog, at staten som udgangspunkt dækker kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte i de første år.

Støjberg: Nyankomne udlændinge skal mødes som jobparate

SVAR:

Kommunerne får mulighed for midlertidigt at fritage flygtninge og familiesammenførte fra kravene om løbende at tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV på Jobnet. Dette afspejler ifølge integrationsminister Inger Støjberg, "at nyankomne udlændinge skal mødes som jobparate, selv om de f.eks. har sproglige eller it-mæssige udfordringer".

 

Minister forholder sig tysk forslag om sociale EU-ydelser

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt beskæftigelsesministeren forholde sig til indholdet af artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser til EU-borgere" –  herunder oplyse, om Danmark skal lade sig inspirere af nye tyske tiltag overfor EU-borgere. Ministerens vurdering er imidlertid, at Tyskland ønsker at indføre en praksis, der svarer til den, der allerede gælder i Danmark.

EL: Hvad vil havmølleparker betyde for beskæftigelsen?

SVAR:

Finansministeriet estimerede i 2014, at havvindmølleparken Horns Rev 3 ville øge beskæftigelsen med omkring 300 personer i 2016, 1.700 personer i 2017, 2.700 personer i 2018 og 2.300 personer i 2019. Energi-, forsynings- og klimaministeren leverer her også tal for beskæftigelseseffekten ved udbuddet af de kystnære havvindmøller frem mod 2021.

Tørnæs: Man kan regne med analysenotat om dimittendledighed

SVAR:

Uddannelsesministeren mener, at analysenotatet "Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de videregående uddannelser" fint dokumenterer, at en række uddannelser har haft høj vækst i optaget fra 2007-2014, selvom de samme uddannelser har haft høj ledighed i perioden.

Minister: Sådan skal kommunerne forbedre ressourceforløb

SVAR:

Kommunerne har ifølge beskæftigelsesministeren et "vigtigt ansvar for hele tiden at inddrage borgeren som en aktiv medspiller" og tilrettelægge ressourceforløb efter den enkeltes behov. For at understøtte kommunernes arbejde har forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob  aftalt en række initiativer, der skal styrke kvaliteten af ressourceforløbene, som ministeren forklarer her.

Hjort: Sådan påvirker topskattelettelser arbejdsudbudet

SVAR:

Finansministeren skønner, at en afskaffelse af topskatten vil have positive afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet vurderes at stige svarende til 8.300 fuldtidspersoner som følge af en afskaffelse af topskatten.