Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Dimensioneringsplan ikke et angreb på humaniora

SVAR: Dimensioneringsplanen er ikke udtryk for, at nogle uddannelser er bedre end andre, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Det er godt med mangfoldighed, men der er behov for at skrue op for størrelsen på nogle uddannelser og ned for andre, så kandidater ikke ender i arbejdsløshedskøen efter endt uddannelse, lyder det endvidere.

Corydon: Sådan forstår jeg "bedre velfærd"

SVAR: Som svar til Venstre, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) her, hvad han forstår ved "bedre velfærd". Det kan være at løfte kvaliteten i behandlingen for de mange kroniske patienter eller at give muligheden for uddannelse til flere, lyder det blandt andet.

Corydon svarer om offentligt ansatte ved lønreguleret nulvækst

SVAR: På Jesper Petersens (S) foranledning svarer finansminister Bjarne Corydon (S) her på, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være, hvis der indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2015.

Corydon svarer udtømmende om velfærdsaftalen

SVAR: SF vil vide, hvornår trepartsaftalen mellem VK-regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC fra 17. juni 2007 og aftalen mellem VK-regeringen, KL, Danske Regioner og FTF fra 1. juli 2007 skal genforhandles. Flere af aftaledelene forventes ikke at skulle genforhandles, lyder det fra finansministeren i et udtømmende svar om emnet her.

Corydon forsinkes med oversigt over råd, nævn og udvalg

SVAR: Venstre havde bedt finansminister Bjarne Corydon (S) om at opdatere oversigten over råd, nævn, centre, udvalg og priser, som tidligere har fremgået af spørgsmål 322 fra Folketingsåret 2012-13. Ministeren er dog blevet forsinket, og vender tilbage "hurtigst muligt".

Minister: Sådan vurderer vi arbejdsmarkedets uddannelsesbehov

SVAR: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) forklarer, at dimensioneringsmodellen baserer sig på tidsserier for historisk ledighed som indikator for uddannelsers samfundsmæssige relevans. Der indgår ikke fremskrivninger af efterspørgslen efter arbejdskraft.

Minister redegør for Arbejdstilsynets afgørelser

SVAR: I 2013 blev 2,7 procent af Arbejdstilsynets ca. 23.000 afgørelser, påklaget. 39 procent af de påklagede afgørelser blev ophævet af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets behandling af klagesagen. Resten blev sendt til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet, der efterfølgende omgjorde 36 pct. af afgørelserne. Det forklarer beskæftigelsesministeren i et svar til Venstre.

Sareen: Vi støtter ikke EU-forslag om kvindekvoter

SVAR: Regeringen støtter i overensstemmelse med det mandat, der er givet i Folketingets Europaudvalg, ikke det forslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, som Kommissionen har fremlagt. Samtidig vil regeringen holde Folketinget orienteret om sagens udvikling, forklarer socialminister Manu Sareen (R).