Debat

Helsingør-borgmester: Vi svigter børnene, hvis vi følger regeringens ønske om flere anbringelser

Anbragte børn har svære liv og oplever store svigt fra systemet. Flere anbringelser er derfor ikke løsningen på den mistrivselskrise, vi i forvejen står i med vores børn og unge. Vi skal i stedet fokusere på forebyggelse, skriver Benedikte Kiær.

Anbringelser vil ikke forbedre mistrivslen blandt børn og unge, understreger Benedikte Kiær (K).
Anbringelser vil ikke forbedre mistrivslen blandt børn og unge, understreger Benedikte Kiær (K).Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Benedikte Kiær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg vil gerne dele nogle tanker om den stigende mistrivsel hos vores børn og unge, og hvorfor jeg er modstander af regeringens ønske om flere anbringelser af udsatte børn, det vil sige at endnu flere børn skal fjernes fra deres familie. Men først om den stigende mistrivsel, som er et kæmpe problem.

Der er alt for mange unge, som ikke får en uddannelse og arbejde, og som ensomt kæmper med deres mentale problemer.

I kommunerne har vi svært ved at følge med efterspørgslen efter særlige skoletilbud. Og børne- og ungepsykiatrien kan på ingen måde følge med de flere unge patienter, som samtidig også bliver yngre og yngre, når de debuterer i psykiatrien.

Jeg vil vove at påstå, at vi her står med et af vor tids største problemer, som vi skylder at behandle med langt større alvor, og hvor vi skal være meget mere nysgerrige på at finde forklaringer. For vi løser ikke problemerne med bare at sende flere penge eller ved at følge statsministerens store ønske om flere anbringelser. 

Anbragte børn har det svært

Vi bliver først og fremmest nødt til at acceptere, at vi ikke bare kan fortsætte som nu. Og så skal vi høre på nogle af de klogeste på børneområdet, og der vil jeg gerne fremhæve Per Schultz Jørgensen, som nok er Danmarks mest skarpe forsker på børneområdet

Regeringens ønske og krav om, at der skal ske flere anbringelser, gør mere skade en gavn

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Fredag i forrige uge læste jeg på Altinget et meget inspirerende interview med Per Schultz Jørgensen. Han peger på det paradoks, at vi på den ene side har et af de bedste velfærdssamfund i verden, men på den anden side også rekordmange børn og unge, der mistrives. 

Per Schultz Jørgensen peger i interviewet på tre store udfordringer på børneområdet. Det handler om, at der er alt for mange børn som mistrives, hvilket i høj grad skyldes en kulturkrise. Han fortæller, at systemet kikser, når det gælder barnets tarv i forbindelse med skilsmisser.

Der er alt for lange ventetider på at få løst konflikter om forældremyndighed og samvær – og det går ud over børnene. Og så peger Schultz Jørgensen på udsatte børn og anbringelser, hvor jeg er meget enig med ham i, at regeringens ønske og krav om, at der skal ske flere anbringelser, gør mere skade en gavn.

Det er også, hvad jeg har oplevet både som socialminister og som borgmester. At anbragte børn har det svært, og at de får det gradvis sværere, fordi de mister tilknytningen til deres forældre og familie.

Ja, der er en lille gruppe børn, hvor der ingen vej er uden om en anbringelse. Men vi må ikke lave politik ud fra en ganske lille gruppe. Derimod skal vi som samfund forsøge alt hvad vi kan for at få familien til at fungere, og få styrket relationerne mellem børn og deres forældre. For blod er tykkere end vand.

Jeg kan genkende Per Schultz Jørgensen ord, når jeg ser hvordan medarbejderne på børneområdet i min kommune arbejder.

Der arbejdes langt mere med tidlige indsatser, tværfagligt samarbejde og et stærkt fokus på, at udsatte børn og unge kommer i dagtilbud og skoler, og at de er en del af sunde lokale fællesskaber. Og der sættes ind med tiltag for at få familierne til at fungere. Og det virker. Glædeligt oplever vi, at gennem vores indsats undgår vi anbringelser og der, hvor det giver mening, kan anbragte børn komme hjem til deres familier. 

Forebyggelse i stedet for anbringelse

Gennem de seneste fem år er antallet af anbragte børn i Helsingør Kommune faldet med 39 procent, og det har betydet, at vi markant har øget midlerne til forebyggende tiltag. Af de samlede udgifter til udsatte børn brugte vi i 2018 37 procent på forebyggelse, og 63 procent til anbringelser.

Det store fokus på at finde løsninger for familierne betyder, at vi i 2021 er kommet op på at bruge halvdelen af de samlede udgifter til forebyggelse, det vil sige at det lykkedes at få flere familier til at fungere så godt, at en anbringelse ikke er løsningen. Flot.

Der er selvfølgelig nogle sager, der går i hårdknude, og er svære at løse. Men de dygtige medarbejdere klør på med at blive endnu mere skarpe på at sætte tidligere ind og udvikle nye og bedre indsatser.

Mange af sagerne med familier i mistrivsel er meget komplicerede, og kræver et tæt og godt tværfagligt samarbejde. Medarbejderne har fokus på at lytte både til forældrene men i høj grad også til, hvad barnet eller den unge har af tanker og ønsker. 

Målet er, at vi gennem en kort og intensiv indsats kan hjælpe en familie til selv at kunne håndtere eget liv, men samtidig er vi parate til at blive i familier i længere tid, hvis det sikrer gode og trygge rammer at vokse op i, som alternativ til anbringelse. 

Selvfølgelig er der nogle forældre, der er uden for rækkevidde. Men det er så få

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Og så insisterer vi på, at de udsatte børn skal gennemføre deres grundskole. Jeg glemmer aldrig en samtale jeg som socialminister havde med en ung pige, da hun var i starten af 20'erne.

Hun var tidligere anbragt, og der var ingen, der havde sørget for, at hun gennemførte sin grundskole. Hun ville gerne læse til social- og sundhedshjælper, men manglende sin grundskole, som hun knoklede med at få taget.

Hun følte sig i den grad svigtet. Hendes ord glemmer jeg aldrig. Og derfor er jeg så glad for, at medarbejderne i min kommune har et stærkt blik for, at de udsatte unge får gennemført grundskolen.   

Flere anbringelser svigter børnene

Børneområdet i Helsingør Kommune fortsætter sin udviklingsrejse til gavn for de børn og familier, der har det svært. Jeg er ret stolt, og det er en fornøjelse at opleve deres engagement og higen efter hele tiden at blive bedre – for børnenes skyld.

Selvfølgelig er der nogle forældre, der er uden for rækkevidde. Men det er så få. Det er et svigt af børnene, hvis vi følger regeringens ønske om flere anbringelser. 

Vi skal være bedre til at hjælpe vores børn og unge i mistrivsel. Derfor skal kræfterne og energien i højere grad bruges på forebyggende og tidlige indsatser.

Og så skal vi blive endnu bedre til at samarbejde frivillige organisationer som for eksempel TUBA og Headspace, som er eminente til at hjælpe tidligt og støtte de unge ind i stærke og sunde fællesskaber. Og vi skal være bedre til at lytte til kloge mennesker som Per Schultz Jørgensen. Vi har et stort arbejde foran os – og der er ingen nemme løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00